Imperialisme med blinde vinkler – SLAGMARK NR. 51 – IMPERIALISME


Det nye nummer af SLAGMARK tager et oplagt kig på imperialisme, men mangler bredde.

Citat

Imperialisme kan defineres som en stat eller et imperiums udøvelse af politisk styring over en anden stat eller et andet imperium […] Fra at være en betegnelse for et vesteuropæisk fænomen – især forbundet med Rom og de koloniale imperier, der voksede frem i moderne tid – der må Imperialisme fra en verdenshistorisk betragtning ses som et globalt faktum.

Så er SLAGMARK, tidsskriftet med base på Afdeling for idéhistorie i Århus, klar med et nyt nummer, hvis tema er imperialisme. Der skulle være nok at tage fat på, for nutidens verdensorden kan næppe siges at være helt stabil – tænk bare på den økonomiske krise og den nære sammenhæng imellem magt og olie, der ændrer styrkeholdet imellem en lang række lande for øjeblikket.

Hvis man (som redaktionen på SLAGMARK) løst defineret ser imperialisme som en stat eller et imperiums politiske påvirkning af en anden stat eller imperium, er imperialisme, set i både nutidigt og verdenshistorisk optik, nok snarere reglen end undtagelsen. At diskutere imperialisme i dag er derfor også at prøve at forstå den globale verden, vi lever i.

John Darwin indleder temaet med et væsentligt bidrag, der forsøger at give en samlet beskrivelse af imperialistiske tendenser i et samlet europæisk-asiatisk perspektiv, siden den sidste mongolske hersker, Tamerlane, forsøgte at skabe sig et kæmpe rige ved at erobre Kina. Det var i 1405 og mislykkedes.

Darwin har en lang række spændende pointer, især den, at de sidste 15 år har været lidt af en historisk undtagelse, hvis konsekvenser kan være vidtrækkende, hvis det bliver ved. Den historiske afhængighed, som globaliseringen har skabt i dag imellem meget forskelligartede kulturer og lande, kan være med til at skabe en verden, hvor imperiebyggerier med stærke raceorienterede eller ideologiske tankesæt kan blive en sjældenhed, fordi der skabes en mere lige magtbalance og fordi mellemfolkelig afhængighed kan skabe mellemfolkelig forståelse. Men om denne undtagelse vil vare ved, må tiden vise.

Til at efterfølge John Darwins gode historieskrivning er der (ud over en påklistret tekst af John Stuart Mill fra 1861 og et tørt bidrag om bl.a. inkaernes mægtige imperium) to bund-solide og oplagte artikler om henholdsvis Frankrig og England. De kredser om de interne stridigheder og debatter i forbindelse med, at man i netop disse lande skal til at forholde sig til nye roller, efter deres imperietid for længst er forbi.

Hvis man nu skal til at se lidt mere overordnet på SLAGMARK NR. 51, kan man sige, at læseren præsenteres for en række interessante artikler og vinkler på imperialisme. Og dog mangler der en mere overordnet diskussion af, hvad imperialisme overhovedet vil sige. Skal vi eksempelvis bare godtage forståelsen af (verdens)historien som grundlæggende imperialistisk? Derudover havde det givet temaet mere vægt, hvis der var blevet åbnet for en diskussion af imperialisme i dag, f.eks. med inddragelse og problematisering af nutidens politiske verdensorden, f.eks. af USA’s rolle i dag, eller en diskussion af nyere teorier i værker som Michael Hardt og Antonio Negris IMPERIET eller Samuel Huntingtons CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD.

Det virker derfor som om, at temaet bliver ladt i stikken, og SLAGMARK NR. 51 er dermed lidt uvedkommende.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *