Inde fra Klodens Værksted lyder dunkle Eksplosioner – Lundbye, Kirkeby, Zeruneith TILBAGE TIL ISLAND
Her er en bog om fire aldrende mænd på biltur Island rundt. Én tegner, én noterer, én skriver og én sørger for den gode stemning. Alt sammen meget fint, men uden nævneværdig overbevisning.
Citat
Man ser ikke, hvad man laver med nålen i pladen. Det er en usynlig handling. Man må prøve at føle sig frem.
Jeg ville stå på Island med pladen i den ene hånd og nålen i den anden og være intenst seende og samtidig blind. Når pladen blev fremkaldt af trykkeren, ville billedet være både uigenkendeligt og præcist på samme tid. I normal topografisk forstand ikke til at genkende, men alligevel med en følelse af at have været der.
Så måske også andre havde været der, dem fra historien.
TILBAGE TIL ISLAND ER umiddelbart meget indbydende og falder i tre dele: Per Kirkeby illustrerer og fortæller om at udødeliggøre den islandske natur. Keld Zeruneith introducerer holdet og Islands historie, sagaer og mytologi. Vagn Lundbye skriver logbog fra turen, som forløb fra d. 22.-29. august 2005. Den fjerde og meget hemmelighedsfulde Myko (Arne Fremmich) er tilsyneladende både med som Kirkebys assistent og som kit til at holde sammen på gruppen. Som forordet indikerer er udgivelsen kun forskræp for det mere seriøse og interessante projekt at gendigte de islandske sagaer (ved Vagn) med illustrationer af Per og med kyndig bistand af Keld.
Kirkebys tegninger og koldnålsraderinger på zinkplader fylder godt i bogen og heldigvis for det. De indfanger fint den islandske natur, som på samme tid er nærværende og uforståelig. Den lette streg er sine steder abstrakt og andre steder så forfinet og præcis, at man næsten kan genkende lokaliteten på den detaljeret beskrevne rute.
I sin tekst funderer Kirkeby over materialevalg og mødet med naturen og viser her, at han vel er geolog og billedkunstner, men lige så vel en underspillet poet i sine overvejelser og udfald. Samtidig gør han op med forestillingen om den ensomme kunstner, der i timer iagttager sit motiv. Her tegnes i bilen og ellers under paraply i de indlagte (prostatatisse-)pauser. Og selvom Kirkeby konkluderer, at vejret er svært at tegne, så formår han fint at indfange våde skyer og tørre strækninger i et mageløst landskab.
Lundbyes logbog er en letbenet satire over fænomenet 4 lækkersultne og dovne mænd på en mission. Ideligt spises der kiks og chokolade (og figner til de altid træge maver) og hver 25. km er der tissepause. Stort set kun når de skal tanke (op) kommer de ud af bilen, og de få gåture er af ganske overskuelige længder. Minutiøst beskrives turen rundt i det islandske landskab af jøkler, gejsere, vulkaner, grønne enge og sagnomspundne gårde og kirker. Lundbye har et vågent øje for naturens indlejrede historier og beretter levende om stort og småt på turen suppleret med litterære godbidder fra den rige verstradition. Ikke overraskende er det naturen og dens hemmeligheder, der er i fokus hos Lundbye, der slutter med ordene:
– Ikke underligt at islændingene ved, at det er i vildnisset, vi kommer nærmest Gud. Og at det er i landskabets storhed, at vi bliver mest menneske!
Under overskriften Sagaverden skriver Keld Zeruneith vidende og flydende en slags kortfattet Alt om Island. Med tråde tilbage til Saxo, håndskrifterne og ja, Sophus Claussen gennemgås Landnamstiden, Altinget, tro og digtning med et gennemgående blik for sagaernes voldsomme beretninger om hævn, ære og blotfester.
TILBAGE TIL ISLAND er som sagt forskræp og ikke mere end det. Nok er det hyggeligt at følge med på en veltilrettelagt Islandsrejse, og nok er der undervejs fine betragtninger over natur, kunst og sagatid, men alt i alt fungerer bogen lidt for meget som et notat til at kunne legitimere sig selv. Til bogens forsvar skal det med, at den kommer i et superlækkert layout med masser af luft på siderne og et flot ensartet look. Men mage til udvidet pressemeddelelse skal man lede længe efter. Det må gå dem godt på Aschehoug Danske Forlag.
