Inderst inde er vi alle tyskere – Per Øhrgaard TYSKLAND. EUROPAS HJERTE. ET ESSAY
Vigtig bog om Tysklands uvurderlige betydning for Danmark og Europa. Læs den, før selvfedmen tager livet af din sidste rest dømmekraft.
Citat
Om tyskerne nogensinde kan få et ”afslappet” forhold til deres historie, er ikke til at sige. Da der i 2006 var verdensmesterskaber i fodbold i Tyskland, svømmede tyske og udenlandske medier over med historier om glade tyskere, som viftede med deres flag ligesom alle andre. Nu var Tyskland blevet et normalt land! Men det siger man jo ikke om et land, der er det. […] Men er det lykken at være normal? Bør man overhovedet have et afslappet forhold til sin nations historie? Måske er danskernes til deres lige lovlig bekvemt, måske er tyskernes mere anstrengte bedre egnet til at modvirke farlige tendenser i nutiden? I hvert fald bevæger den tyske debat om væsentlige politisk-etiske spørgsmål sig på et noget højere niveau end den danske, og det samme gør nyhedsformidlingen. De seriøse landsdækkende aviser er fremragende og velinformerede også om små lande som Danmark, og de tillader sig at bringe udførlige og argumenterende artikler om vigtige emner. […] Bogmarkedet strutter (endnu), således kan en interesseret tysker altid regne med at have adgang til hele sin nationallitteratur i billige udgaver, noget i Danmark helt utopisk. Alt i alt har ”den laveste fællesnævner” (endnu?) ikke helt så gode kår i Tyskland som i mange andre europæiske lande inklusive vort eget.
Da en chefkonsulent for nylig i dagbladet Politiken – ansporet af fransk- og tyskstudiernes latterligt lave optag på de danske universiteter – kaldte danskerne for en flok ’monokulturelle bonderøvsglobalister’, svulmede denne anmelders hjerte af et spinkelt håb. Ikke kun humanioraprofessorer med underskud på prestigekontoen og gymnasielærere med kridtstøv langt op ad ryggen kan se, at den er helt gal med det danske udsyn. Også for den privatansatte med trendy stillingsbetegnelse og lækkert hår er designerbrillen begyndt at virke noget leverpostejsindsmurt.
I det perspektiv er det ubeskrivelig berettiget, at tyskprofessor Per Øhrgaard under den lapidarisk-røvsyge overskrift TYSKLAND. EUROPAS HJERTE retter kikkerten stik syd. I ti kapitler – som koncentrerer sig om tiden efter Anden Verdenskrig og frem – bliver vi mindet om, hvorfor det stadig giver forbasket god mening geografisk, politisk, historisk, økonomisk osv. at bruge salig Madame de Stäels hjertemetafor fra 1813 om vor omfangsrige nabo nach unten.
Og det er en huskekage med krummer i, for Tyskland er også Øhrgaards hjerte. ’Dette forsøg på en tysklandshistorie er også lidt af en selvbiografi’, skriver han i indledningen. Denne nærhed mærker man tydeligt i teksten. Som årgang 44’er taler han samtidig på vegne af en (bedste)forældregeneration, som langt hen ad vejen har været tilbøjelig til at fortrænge det uomtvistelige faktum, at Tyskland har spillet en stor rolle i deres identitetsdannelse. Hvis Tyskland er Europas hjerte, er Øhrgaards selvbiografi med andre ord vores allesammens.
At det er ganske vanskeligt at få styr på efterkrigstidens geografiske, politiske og mentale landskab er endnu en grund til, at det giver god mening at skrive en tysklandshistorie. Hvad var det nu lige, Jalta-konferencen gik ud på? Hvornår var det nu lige, Tyskland blev delt? Hvorfor udviklede RAF-terrorismen sig egentlig, som den gjorde? Hvor gik muren, og hvornår faldt den? Hvordan er udviklingen forløbet siden? Og hvem fanden var Honnecker, Adenauer, Brandt, Schmidt, Bahr, Erhard, Maizière?
Øhrgaard gør en stor dyd ud af at bemestre det store, gyldne og pinligt ædru overblik, og på dette punkt optræder han som altid med alfaderlig autoritet. Det betyder til gengæld, at man af og til savner lidt vildskab i analyserne. Hvorfor har det personlige engagement og den insisterende brug af essayformen ikke ansporet forfatteren til at suge lidt af den provokatoriske impuls til sig, som forbillederne Hans Magnus Enzensberger og Günter Grass beundres for? I Tyskland-essayet begrænser nonkonformismen sig til en konsekvent (og temmelig uklædelig) tysk brug af komma efter tankestregs-indskudte sætninger. Hvis Tyskland skal tilbage på det danske landkort, kræver det mere end det.
Det ændrer dog ikke på, at TYSKLAND. EUROPAS HJERTE er en vigtig og velskrevet bog, som alle burde læse. Nu.
