Ingen kan hjælpe bogen, når den først står på hylden
Nordmanden Roger Pihl lider af højdeskræk. Alligevel skrev han i 2005 en guide til Danmarks bjerge, som stadig sælger pænt. Nu handler det om kartozoologien – jagten på dyremotiver i bykort. Mød en idérig forfatter, der forener det bedste fra reklameverden med litteraturens.
Citat
’Et af de fineste steder at fare vild er Jyske Ås. Hvis jeg skal vælge et sted at fare vild, vil jeg uden forbehold foretrække Jyske Ås. Næsten 30 km. lang, fem kilometer på det bredeste sted, og op til 136 meter høj rager Jyske Ås godt op over det omkringliggende landskab.
Derinde kan du lade angsten gribe dig og panikken komme krybende, når du opdager, at det er dine egne fodspor, du følger.
Blev det ikke mørkt meget pludseligt?
Hvad var det, der knagede derhenne?’
(Fra ‘Guide til Danmarks bjerge)
Den 25. juli 1993 kl. 14.07 tænker Roger Pihl, at nogen burde skrive en guide til det danske højfjeld. Idéen mærker han, da han balancerer på en smal sti med løse sten sammen med sin seksårige datter ca. 1365 meter over den norske landjord. Godt svimmel kigger han ned og sender så nabolandets mere humane højder en venlig tanke.
Kan man skrive om Danmarks bjerge?
Siden ingen har gjort det før ham, må han gøre det. Så han begynder. Systematisk. Prøver at finde 200 forskellige vinkler på Danmarks bjergtoppe for at få greb om konceptet.
Med humor og højdeskræk i bagagen, sætter han sig for at bestige og beskrive alle Danmarks bjerge på over 100 meter. Dem er der 183 af. Det viser sig, at Danmark har en gennemsnitlig højde på 31 m., men i alt rummer over 18.000 højdemeter. Den slags detaljer ansporer den norske fjeldhund og efterhånden skriver han 3 små turguider til Danmarks Tag. Først i 2005, på opfordring af den danske forening Ejer Bavnehøjs Venner, samler han bjergstykkerne til den 348 sider lange fotobog: GUIDE TIL DANMARKS BJERGE.
Klart koncept – ellers klarer bogen ikke konkurrencen
Titlen GUIDE TIL DANMARKS BJERGE trækker i smilebåndene og hiver i folks nysgerrighed, og det er helt bevidst, forklarer Roger Pihl.
– Når en bog først står på hylden skal den kunne klare sig selv. Den adskiller sig på den måde ikke fra et produkt som cornflakes. Derfor skal bogen have et klart koncept og en god titel. Der er alt for mange dårlige titler i omløb.
At sammenligne bøger med et produkt som cornflakes ligger lige for. Roger Pihl arbejder nemlig i reklamebranchen som direktør for et norsk bureau. Her skriver han slogans for alt fra tandpasta til sodavand.
– Som reklamemand skriver jeg til folk, der ikke har lyst til at læse min annonce. De skal fanges ind. Den første linie SKAL være så god, at de læser den næste. Sådan arbejder jeg også som forfatter.
Danmarks bjerge på tysk og på film
Noget ser ud til at virke. GUIDE TIL DANMARKS BJERGE fik god publicity, sælger godt og fører til det netbaserede spin off; www.bestigbjerge.dk Hjemmesiden opfordrer alle til at bestige bjerge, udgive egne bjerg-beskrivelser og deltage i konkurrencer, events og meget mere. Bogen foreligger også på svensk og lige nu overvejer man at oversætte den til tysk samt at lave en film om de danske toppe og tinder(!)
Siden succesen med GUIDE TIL DANMARKS BJERGE har Roger Pihl indrettet sig sådan, at han halvdelen af ugen arbejder på bureauet og den anden halvdel som hjemmeskrivende forfatter. For nuværende skriver han på en bog med undertitlen ’Formentlig en kriminalroman’.
– Jeg elsker at lege med former. Gerne i nye blandinger. Den rigtigt gode idé indeholder et element af ’første gang’, derfor skifter jeg gerne hest rent genremæssigt.
Hvide pletter på kortet
Alligevel kredser tre af Rogers Pihls bøger om ’guiden’. Det er også i den anledning, han gæster bogmessen i år. I hans nye bog JAGTEN PÅ DEN SKJULTE ELEFANT – GUIDE TIL EN NY OG MERE DYRISK MÅDE AT OPLEVE VERDEN PÅ opfordrer han og to andre norske forfattere alle til at finde omridset af dyr i bykort. Fx rummer Københavns gadenet en grim ælling, og det skulle være vist…
Bogen ledsages af 23 bykort og masser af praktiske råd til den katozoologiske bytur, så læseren selv kan gå på dyrejagt. Når du finder konturerne af et dyr på kortet, gælder det om at gå på opdagelse langs hoved, hale, pote og ben – gerne med kamera og med et ekstra øje på de evt. dyremotiver, du krydser på din vej. Den første guide, Roger Phil udgav, kom allerede i 2004 og hedder ENGLAND – STEDER I ENGLAND, DU IKKE VIDSTE, AT DU MÅTTE BESØGE.
– Almindelige turistguides er noget af det mest idéforladte, du kommer i nærheden af. Altså du står der i London, følger kortet og finder Big Ben. Så kigger du op på Big Ben og ned i din guidebog og ganske rigtigt; den ligner præcis billedet i guidebogen! Jeg ville vise det England, hvor folk ser ud som de gør i gamle engelske film. Hvor England er mest England. Det er samtidigt hvide pletter på de fleste andres kort.
Vildspor der virker
Bag de insisterende og inviterende guidebøger ligger en anatomisk teori om, at hjernen sidder i tommelfingeren.
– Du erkender kropsligt og sanseligt. Du kan ikke læse dig til tingene, du må gøre det, før du erkender det. Sådan er det også med idéer. Du MÆRKER dem. I modsætning til indfald, dem kan du godt tænke dig til. Men de fortaber sig også igen.
Idéen om en guide til Danmarks bjerge føltes som frustration, angst og forbandelse over de norske HØJfjelde, men førte til at Roger Pihl med vilje farede vild i Danmarks uvejsomme og mygfyldte terræn. Dermed udgav han et produkt, der fint klarer sig selv på hylden.