‘Vi aner ikke, hvad solen er for noget’ – Et Roskildeinterview med Theis Ørntoft
På en skoldhed julidag mødte LitteraturNu Theis Ørntoft til en snak om udskejende teenagere, utålmodige digtere, solen, ondskab i kosmos og om, hvordan både kunst og festivalliv er nødvendige ventiler i vores alt for ordnede samfund. Lyt med!
Tirsdag var sidste chance på årets Roskilde Festival for at søge ly for solen under Flokkr-scenens skyggegivende teltdug og samtidig få et skud litterære vitaminer. Med mere end 200 mennesker stimlet sammen på teltets klapstole og borde-bænke-sæt var det by far den mest besøgte dag i årets litteraturprogram. Og det var nok ikke kun på grund af solen. På FORFATTERSKABETS tredjedag fik vi nemlig tre vidt forskellige og på hver deres måde catchy bud på, hvordan der lige nu bliver skrevet om at famle forvirret og retningsløst rundt i teknologier, skriftmaskiner, kærlighedsrelationer, supermarkeder og planetariske systemer.
Her hørte vi både om den tyste gymnasielærerhovedperson i Tine Høegs versroman NYE REJSENDE, der famler efter sin forelskede; Theis Ørntofts repetitivt-messende (‘jeg ved ikke hvordan man laver shampoo, jeg ved ikke hvordan man laver honning, jeg ved ikke hvordan man laver mælk’) og voldsomt udskejende jeg-fortæller fra romandebuten SOLAR; og Rasmus Halling Nielsens iPhone-poesi, der blev fremført med en stemme der på én gang var mekanisk og rytmisk-cool, og som endte et eller andet sted a la: ‘Jeg er det sørgeliste menneske jeg kender.’
Således opmuntrede mødte LitteraturNu en både optimistisk og veloplagt Theis Ørntoft til en snak om Roskildelivet, om prosa og poesi og om at genopdage den kæmpestore brændende kugle, der hele tiden hænger et sted over Roskilde og alle andre steder: solen. Her kan du høre, hvordan det gik.
Interview: Kamilla Sørensen og Laurits Nikolajsen.
Klippet og tilrettelagt af Kamilla Sørensen.
