Introduktion til Agamben på dansk – LIVS-FORM. PERSPEKTIVER I GIORGIO AGAMBENS FILOSOFI
Man kan kun glæde sig over en dansk introduktion til Giorgio Agambens filosofi, eftersom Agamben skriver yderst relevant og interessant samtidsfilosofi. Og med LIVS-FORM får danske læsere et godt udgangspunkt for bekendtskabet.
Den italienske filosof Giorgio Agamben (født 1942) har en stor spændvidde i sit forfatterskab. Han begyndte i den litteratur- og sprogfilosofiske bane, hvor han var inspireret af Benjamin, Wittgenstein og Heidegger, og i de seneste år har han bevæget sig over imod den politiske filosofi, med inspiration fra Michel Foucault, Hannah Arendt og nazisternes chefideolog Carl Schmitt.
Agambens politiske filosofi, som jeg mener er det mest interessante i forfatterskabet, er centreret omkring analyser af biopolitik, flygtningefiguren og undtagelsestilstand. Ifølge Agamben går der en lige linje fra romernes fredløse til KZ-lejrene, Irakkrigen og Guantanamobasen. Alle disse sager beror på en tilsidesættelse af den juriske orden; på en undtagelsestilstand, og det er Agambens tese, at vi lige siden 11.september har levet i en global undtagelsestilstand, hvor den juriske orden er blevet tilsidesat i demokratiets navn og terrorbekæmpelsens navn.
Selvom Agamben behandler vidt forskellige emner, er der dog gennemgående temaer. F.eks. spørgsmålet om potentialitet. Som de to redaktører af LIVS-FORM skriver i forordet til antologien, så mener Agamben ikke, at mennesket er udstyret med et kald, og det bør derfor søge en ren potentialitet. For i potentialiteten er der en mulighed for en ny menneskelig væren, og for at mennesket kan tilegne sig sproget som en neutral materialitet.
LIVS-FORM består af seks kapitler, hvor 6 forskellige bidragsydere gennemgår temaer i Agambens forfatterskab, og fire kapitler som er oversættelser af Agamben-tekster. Og det er selve teksterne som stjæler opmærksomheden. For det er ikke bare Agambens filosofiske ideer man bliver grebet af, men også den essayistiske og kreative tone i hans tekster, og her er han sine fortolkere overlegen.
Men selvom selve teksterne stjæler opmærksomheden, er de seks andre kapitler på ingen måde overflødige. For Agambens teorier er komplekse i sådan en grad, at de fleste behøver en hjælpende hånd hvad det forståelses- og kontekstmæssige angår. Og her leverer især Erik Granly Jensen og Mikkel Bolt gode udlægninger. Den eneste svaghed i bogen er, at enkelte af de kapitler som gennemgår Agambens filosofi, er så snørklet skrevet, at man mister tråden. Det gælder f.eks. Jacob Lund Pedersens kapitel, som hedder “Experimentum Lingua – om Infans og (de)subjektivering i Giorgio Agamben”. Allerede ved titlen bliver man forvirret, for skal man nu læse en psykologisk udlægning om infans og (de)subjektiveringen i mennesket Agamben?
Til trods for de enkelte snørklede kapitler er LIVS-FORM en ganske god introduktion som forhåbentlig kan hjælpe med til at udbrede kendskabet til Giorgio Agambens filosofi i Danmark. For hvad enten man interesserer sig for de litterære eller de politiske aspekter, så er Agambens filosofi både interessant og relevant.
