Island og Cuba – Åse Eg Jørgensen UDFLUGTER I HAVANA og UDFLUGTER MED BIL


Forlaget Space Poetry har udstyret Pist Protta-redaktør Åse Eg Jørgensen med et fotografiapparat og sendt hende af sted til fjerne egne. Det er der kommet to små folde-ud-bøger ud af.

Der er ingen tekst i de to bøger UDFLUGTER MED BIL og UDFLUGTER I HAVANA, men kun billeder fra to rejser. Den ene til et øde og vindblæst Island, den anden til et befolket, solbeskinnet og æggende Cuba. Billederne ser ud, som dem alle familier tager i sommerferien: Familien holder pause ved bilen på en lang og lige landevej, familien spiser aftensmad, familien kigger imponeret på et stort vandfald. På mange af billederne står personerne med ryggen til eller kigger væk eller er kun delvist med på billedet. Der er billeder taget af mors nakke inde i bilen, stemningen på bagsædet, et får på vejen. Promenaden i Havana, lyseblå huse og en pause i en skyggefyld skov.

Jesper Fabricius må have læst op til flere indlæg på litteraturnu.dk, da han i følgesedlen møjsommeligt angiver bogens mål i højde og bredde (dog ikke den altid oversete faktor: tykkelse). Samtidig er der angivelser af udflugternes længde, forstået på den måde, at billederne er sat sammen som panoramabilleder, man kan folde ud til udflugter på mellem 33 og 100 cm. Det er en enkelt, men effektfuld fototeknisk greb, som giver beskueren mulighed for selv at dreje sig rundt i landskabet og dermed kigge fotografen over skulderen – alle måder inklusiv.

Bøgerne har hhv. ni og ti fold-ud-sektioner, hvilket giver dem en anden pondus end familiealbummets utallige opslag med enkeltbilleder. Her er situationerne og stederne valgt ud for os, så beskueren kan deltage i de lange seancer. Fold-ud-teknikken giver beskueren en oplevelse af selv at være der og lige kunne dreje hovedet for at se, hvad der sker ved siden af. Billederne udfoldes i tid, som hvis man drejede rundt om sig selv for at få hele udsigten med og de fortæller lige så stille små historier. Netop derfor er der ikke grund til tekster i bøgerne. Billedernes egne fortællinger og læserens indlevende fantasi fortæller rigeligt.

Dog kunne jeg godt have brugt en tjekliste over lokaliteterne på Island for at få bekræftet, at det faktisk ER fyret ved Reykjanessviti, at det ER den imponerende vulkansø ved Landmannalaugar, at det ER Skogar, der snor sig gennem landskabet. Jeg tror det. Men måske er det netop pointen, at det er landskabet og ikke lokaliteten, der er vigtig. Det er fotografiet og ikke fototeksten, der afkræver beskuerens opmærksomhed. Lige præcis derfor bifalder jeg også, at Åse og familien ikke har taget billeder ved de oplagte turistfælder på Island, men har søgt randområderne på denne randområdernes hovedø. En anden undersøgelse af Islands naturmæssigheder kan i øvrigt og med fordel opdages på udstillingen LAVALAND på Kunstforeningen Gl. Strand, hvor Olafur Eliasson og Jóhannes S. Kjarval udstiller naturbilleder og –projektioner fra sagaøen.

Skrevet af Anne Vindum

Anne er cand.mag. i dansk og har et svagt punkt for nordisk litteratur. Redaktør på iBureauet under Dagbladet Information.

Skriv til Anne

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *