Af | 5. juli 2010

Jeg er i virkeligheden en prins, sagde frøen – Martin Larsen HVIS JEG VAR KUNSTNER

’If I was a rich girl – I’d have all the money in the world’, synger poppigen Gwen Stefani med et barns logik. Med samme sikkerhed i stemmen fører Martin Larsen os ind i den bedre og finere verden, der ville have været, hvis dog bare han havde været kunstner.

Citat

Hvis jeg var kunstner ville der være større afstand mellem min kunst og kritikken af den, fordi de ikke begge var udarbejdet i det samme medium (sprog), og jeg ville af samme grund aldrig blive bedt om eller være nødt til at skrive anmeldelser af andres bøger eller udstillinger. (side 56)

Er vi ikke alle forfaldne til denne tankeleg, hvor vi forestiller os, at vores liv ville være anderledes og måske endda bedre hvis bare _____ (indsæt selv ønske). Martin Larsen har i sin ’kontrafaktiske’ selvbiografi HVIS JEG VAR KUNSTNER samlet en bunke udsagn, der ville gøre sig gældende, hvis han var kunstner. Spørgsmålet er så, om der i det foranstående ’hvis’ ligger et ønske eller en reel mulighed?

Svaret er flydende, og tekststykkerne veksler mellem at spidde den naive og lettere romantiserede forestilling om kunstneren (der fx udleves i den pyntesyge måde hvorpå s’et og t’et hænger sammen i ordet kunSTner), ganske alvorlige projektbeskrivelser, overvejelser over kunst og selvpinende forestillinger om hvordan det at være kunstner ville gøre Larsen til et bedre menneske. Han ville blandt andet være i bedre form, være oprigtigt interesseret i mange emner, have kunstnervenner der boede i udlandet og møde mange og interessante mennesker – oh, unhappy hipster.

Ind i mellem er der også beskrivelser af værker, som Larsen allerede selv har produceret, blandt andet den særegne MONOGRAMMER, samt to nye tekster, et langdigt og et eventyr. Værket er altså meget meta, og kan godt lide at modsige sig selv. Det er en selvbiografi, men en kontrafaktisk en af slagsen – hvilket endda er skrevet meget bum-bum-agtigt i en parentes, for Larsen er jo allerede kunstner, eller hvordan? Det er også et værk, men det undslår sig alligevel ved hellere at ville være et produkt, det er fx opremset, hvilke redskaber teksten er skrevet med, hvor den er trykt og hvilket papir, der er brugt.

Projektet lyder måske anstrengende, især fordi det tøvende ’hvis’ på en måde uskadeliggør udsagnene. Det er nu ikke tilfældet, det lyder som et oprigtig suk, der udgår fra siderne, når Larsen fx sammenligner forfatteren med kunstneren og flere gange finder, at det falder ud til den sidstes fordel. Sjovt er det også at læse de mange (kærlige?) parodier på forfatterlivet i Danmark, som når Larsen undrer sig over, hvorfor så mange forfattere behandler oplæsningsarrangementer som triste og trættende oplevelser.

HVIS JEG VAR KUNSTNER er oplagt sommerlæsning, hvor man stik mod avisernes anbefalinger ikke bør læse letfordøjelige og hurtigt glemte pop-bøger, men derimod god, hyggelig og humoristisk litteratur skåret op i små overskuelige tekststykker, der passer sig til udendørslæsning. Hvis Martin Larsen var kunstner, er jeg sikker på, at han ville være enig med mig.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Biografi,

Læs også