Jeg ville vælge viking – Bernard Cornwell DET SIDSTE KONGERIGE
Med simple virkemidler og god fornemmelse for en kompleks verden forsøger Bernard Cornwell at trænge ind under huden på vikingetidens England. Fortællemæssigt er håndværket i orden, og som læser føler man sig godt underholdt.
Citat
Jeg har givet et ubeskedent indtryk, men jeg har fortalt sandheden. I disse dage betaler jeg digtere for at synge min pris, men kun fordi det er, hvad en herre forventes at gøre, skønt jeg ofte har undret mig over, hvorfor en mand skulle have betaling blot for ord. Disse ordsmede laver ikke noget, dyrker ikke noget, dræber ingen fjender, fanger ingen fisk og røgter intet kvæg. De tager blot imod sølv til gengæld for ord, som jo alle er gratis alligevel. Det er et udspekuleret nummer, men når sandheden skal frem, er de omtrent til lige så stor nytte som præster.
DET SIDSTE KONGERIGE er første del i Bernard Cornwells trilogi om vikingernes erobring af de saksiske kongeriger i sidste halvdel af 800-tallets England. Trilogiens historiske omdrejningspunkt er den vestsaksiske konge Alfred den Stores kamp mod de hærgende vikinger. Alfred formåede, som den eneste af de saksiske konger, at holde vikingerne for porten (deraf bogens titel), og står i engelsk historieskrivning som den langsigtede reformator, der lagde grunden til et forenet kristent England.
Bogens hovedperson og fortæller er Uhtred, søn af en northumbrisk adelsmand. I året 866 ser den 10 år gamle Uhtred sin far falde i et slag mod vikingerne og bliver efterfølgende taget til fange af vikingestormanden Ragnar. Ragnar kaster sin kærlighed på drengen, indlemmer ham i familieklanen, og den medfølgende opdragelse som vikingekriger opleves som en befrielse for den rastløse unge Uhtred. Som begivenhederne udfolder sig, tvinges Uhtred dog gang på gang til at tage stilling til sin egen baggrund og den indre splittelse mellem sin nyfundne identitet som viking og sin baggrund som saksisk stormandssøn.
Den indre splittelse hos Uhtred fungerer i bogen som et billede på splittelsen i 800-tallets England, og hans skiftende loyalitet overfor vikingen Ragnar og den kristne kong Alfred fungerer glimrende som drivkraft i beskrivelsen af modsætningsforholdene mellem de to kulturer.
Et centralt punkt i Uhtreds overvejelser er religionen. Modsætningerne mellem den nordiske asetro og kristendommen bliver målt og vejet, og som ung mand og aspirerende krigerhelt virker Valhalla mere tillokkede end kristendommens himmelske paradis. Uhtred bemærker bl.a., hvordan de kristne vestsaksere omdanner den store midvinterfest til en jul med kedelige messer og endeløs munkesang. Nej, så er det bedre med mjød og slåskamp. Som læser fornemmer man dog til tider, at en ældre og mere moden Uhtred, i takt med en tilnærmelse til Kong Alfred, vil finde fordele i den kristne tro.
Med fare for at afsløre mere om denne anmeldelses forfatter end om bogens hovedperson gør Uhtreds pragmatiske tilgang til livet og religion ham på besynderlig vis til en troværdig hovedperson. Og fremstillingen af Uhtred som et komplekst menneske – ikke som en alvidende supermand – hæver ham i mine øjne et stykke over visse andre sværdsvingende romanhelte.
Som underholdende historisk roman er bogen yderst vellykket, og i disse våde sensommerdage er bogen et rigtigt godt bud på en eftermiddag i lænestolen med tæppe og varm kaffe.
Bind II og III i serien er udkommet på engelsk og har fået titlerne THE PALE HORSEMAN (2005) og THE LORDS OF THE NORTH (2006).
