Kan du stave til sprogspasser? – Susanne Staun FUCK, EN LÆKKER RØV!
Susanne Staun møder sin målgruppe i røvhøjde og uddeler smæk til Danmarks sprogspassere.
Citat
Sprogspasseren – dig? – som ikke kan sætte tegn, stave og udtrykke dig kort, præcist og umisforståeligt – er blevet grundsvigtet på helt samme måde som den pinlige X-Factor-deltager. Ingen har fortalt dig, at du er en nøgen sprogbruger, der trænger til en basisgarderobe, og i modsætning til mat-spasseren kan sprogspasseren ikke gemme sig. Vi kan alle sammen se, hvad du skriver, og høre, hvad du siger. Og de tarvelige af os siger ikke et ord.
Det er nok de færreste, der læser grammatik for at blive underholdt. Jeg gætter på, at der er væsentligt flere, der har siddet og småsovet over modalverberne, og det skal de ikke høre et ondt ord for. Grammatik kan være knudret og kedeligt, men det er praktisk at have styr på. Den erkendelse er krimiforfatter Susanne Staun også kommet frem til. Derfor har hun nu begået den ret så underholdende grammatikbog FUCK, EN LÆKKER RØV med undertitlen: BASISGARDEROBE TIL DEN NØGNE SPROGBRUGER. Der er nemlig noget, der er langt værre end at terpe grammatik, og det er at blive dømt for ikke at have terpet hårdt nok.
Da kommareglerne var til debat igen, igen for nylig, hørte jeg Sprognævnet udtale, at et af de steder, de holder øje med danskernes sprogbrug i praksis for at vurdere, om der er behov for en ændring i kommareglerne, er på de sociale medier. Nu har jeg læst længe nok inden for danskfaget til at vide, at det næppe er alle sociale medie-brugeres grammatiske evner, der kan komme til at styre et nyt kommasystem, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at trække lettere krampagtigt på smilebåndet. Der findes nemlig virkelig meget dårligt, forkert og helt, helt usammenhængende sprog på nettet. Noget af det værste er udstillet i FUCK, EN LÆKKER RØV.
Bogen er en tynd, lille sag på 112 sider inklusiv øvelser, facitliste, noter og pænt mange vittighedstegninger. Det siger sig selv, at meget er udeladt, og det slår Staun også fast flere gange undervejs. Der er tale om en kortfattet overlevelsesguide til det allermest basale, det vil sige alt det, der ruster læseren til at identificere og holde op med at lave de mest graverende sprogfejl.
Tonen er kæk, eksemplerne er endnu mere kække og bommerterne er, som nævnt før, hentet fra Facebook, Twitter og diverse debatsider på nettet. Susanne Staun møder sin målgruppe, de unge i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet, i øjenhøjde – og i røvhøjde, for der er smæk til alle, der laver pinlige fejl og er ligeglade med det:
– Hvordan skal man blive bedre, hvis der aldrig er nogen, der holder et ærligt spejl op for en? Nej, vel. Så lad være med at blive sur over at blive kaldt sprogspasser – hvis betegnelsen altså passer. Jeg er bare i gang med at være ærlig over for dig, og det er på tide, du møder noget ærlighed.
Så klap lige i, Mikkel fra 1.c. Forfatteren bestemmer i dag.
Det er godt tænkt, det med at bruge skræmmeeksempler fra nettet. Ikke kun fordi der er mange af dem rundt omkring på sider, hvor kommentarer bliver lagt op uden nogen form for korrektur, men også fordi Staun på den måde tager udgangspunkt i det sprog, de unge møder til daglig, og som kan (hjælp!!) påvirke deres ellers gode sprogvaner. Mange kan formentlig godt se, at en tekst er fyldt med fejl. FUCK, EN LÆKKER RØV forklarer dem hvorfor og hvordan.
Staun forfatter spændingsromaner, og hun kan altså også skrue en grammatikbog sammen, så man godt lige vil vide, hvad der sker i næste kapitel. Det er godt gået. Om det giver hende autoritet blandt lærere, der skal købe grammatikbøger ind, skal jeg ikke kunne sige, men jeg er ret sikker på, at det giver hende respekt hos de unge, der skal hjælpes ud af sprogspasseriet.
Kan godt lide, at I skriver basisgardarobe i stedet for basisgaderobe i en anmeldelse af lige præcis denne bog 😉
Tak, det er rettet.