Af | 13. november 2005

Kan man hænge sig i et kondom?– Susanne Staun SKADESTUEN

Udflåd, rifter, blå mærker, sår, hævelser og ødemer hører til arbejdsskaderne for en tjekkisk tvangsprostitueret, mens snuff-film er ekstrem porno, hvor mennesker parteres for åben skærm. Susanne Staun serverer alle de brutale facts ad karsken bælg i sin nye roman.

På et gavlstort skilt i den lille tjekkiske motorvejsby Chobi læser hovedpersonen i SKADESTUEN, usbekeren Katharina Ershanov, følgende svada:

– Jeden Mittwoch: Lazlo und der Esel
Schwangere Frauen
Incest Spezial: Mutter & Sohn / Vater & Tochter
TEENAGE SEX! Jetz mit Tieren!

Men det er bare toppen af isbjerget. For bagved sexindustriens forskruede reklamer findes en endnu mere forskruet virkelighed af knuste skæbner. Sådan en er Katharina. Naiv som hun var, blev hun lokket til Tjekkiet med lovning på et lærerjob og en vestvendt vej ud af den håbløse sociale deroute, hun og hendes datter sad lænket til i Usbekistan.

I Tjekkiet viser ’lærerjobbet’ sig imidlertid som et nyt og tungere sæt lænker: Totalt afskåret fra omverdenen og med hård brutalitet holdes Katharina som sexslave i en neonbelyst kælderlejlighed – ‘Skadestuen’ kaldes den. Her betjener hun 15 mænd om dagen. Penge og dagslys ser hun intet til, kun kondomer, glidecreme og ildelugtende mænd.

Langsomt tilegner Katharina sig det tjekkiske sprog gennem faggloser og -vendinger: pik, kusse, røv, bolle, vend dig om, den er stor, stik røven i vejret… Med et så spinkelt vokabular at bygge sætninger af er Katharina så godt som sprogløs i sit nye land, hvilket er med til at holde flugtchancerne ganske tæt på det umulige.

Labyrinten er lukket. Hun er nøgen døgnet rundt, ejer ikke tøj, alle myndigheder er infiltreret af mafiaen og selvmord er end ikke en mulighed i de instrumentløse kælderlokaler. Et kondom er ikke stærkt nok til at hænge sig i, og hun vil blive opdaget, hvis hun forsøgte at flette flere sammen.

Med en overlegen psykologisk indsigt, der trods de bizarre omstændigheder er overbevisende troværdig, gelejder Staun sin læser gennem Katharinas to år lange vej væk fra helvedes forgård. Det er overlevelsesinstinktet og håbet om at gense datteren, der langsomt gør Katharina kold og blank som metal. Hun må sande, at kun ved at kopiere fangevogternes beregnende kynisme, har hun en chance.

Staun har skrevet en bog, der i den grad handler om noget: Primal overlevelse i en verden, hvor alt er til salg. Romanen har derforuden et narrativt overskud og raffinement, der får maskineriet til at snurre, og jeg svælgede bogens sidste 143 sider i et hug sidst på eftermiddagen i går. Jeg ville have kaldt det indfrielse af lyst ved plotlig finesse, hvis ikke det ville klinge så fælt i forhold til den verden, SKADESTUEN fremstiller.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Roman,

Læs også