Kasser kommer i alle længder – Rasmus Halling Nielsen OGSÅ


Bag et stort, lettere kejtet omslag gemmer sig en forstyrrende fin lille digtsamling.

Citat

aldrig ophører

aldrig ophører       en fjerkugle

med to klare soles vægt lettere

falder grenene

med rå kartofler

rå kartofler

af et sådant budskab

kan kun læses kærligheden

må krigen møde døden

når alting falder fra hinanden ved leen

og alt det skarpe           når fredens følelse vokser

oplevelsen af en stor tand

der slet ikke skal være her       krig uden virksomhed sol

Da jeg første gang uden at læse bladrede bogen igennem, tænkte jeg irriteret: fyld for helvede blæk i maskinen, inden I trykker bøger. Nu har jeg læst Rasmus Halling Nielsens OGSÅ og indset, at det udviskede, lettere synsforstyrrende udtryk giver uendeligt meget mening. Det komplementerer nemlig digtenes – måske mere rammende langdigtets – temaer, krig og kærlighed, og den rystelse, de ‘rædselsfulde glimt, der som ambivalent bivirkning kan ledsage begge fænomener.

Krig og kærlighed – to umiddelbart udslidte, klichéhjemsøgte tematiske modsætninger, men hos Halling Nielsen er hverken det ene eller det andet, eller for den sags skyld sammenhængen, simpel.

OGSÅ, og den skrøbelighed, der gennemtrænger bogen, forekommer på den ene side at være langt fra Halling Nielsens vanvittigt galoperende skrift og kaotiske genreumulighed i fx VI ELSKER MASKINER. På den anden side ikke; selvom der er tale om en mere klassisk, skøn (åh, de ord) lyrik, afsøges sprogets egen, akustiske potens til stadighed, og det er i denne nærmest hypnotiserende, messende strøm, at bogen overbeviser:

må krigen møde døden en fjerkugle der / aldrig ophører aldrig ophører vil gerne sige: / må krigen møde døden aldrig ophører vil gerne sige: / må krigen møde døden / der er krige og krige det er forkert aldrig ophører vil gerne sige: 

De aldrig ophørende gentagelser og bogens grafiske opsætning gør den besværlig at citere fra. Jeg måtte skære et sted. Retorikken er banal, krigen er abstrakt, men ved ‘at synge det ud i verden‘ virker visionen – den fremtræder overbevisende; både smuk og sand. Men måske indskriver Halling Nielsen sit eget forbehold over for skønhedens hypnotiserende kraft; samlingens ouverture er tyvstjålet fra Shakespeares Hamlet. Scenen sættes med Ophelias spørgen: ‘Could beauty, my lord, have better commerce than with honesty’. Udeladt er Hamlets efterfølgende bemærkning om, at skønheden leder (mænd) til løgn. Sætter det spørgsmålstegn ved visionerne, ved optimismen og den banale appel: ‘må krigen møde freden’? Ude i verden, måske, men ikke i poesien.

Efter ouverturen følger tre dele, hvoraf den midterste fremstår svagest; gentagelserne træder i baggrunden til fordel for små digte med banale, lettere irriterende rim a la nøden-(rimer-på)-døden. Efter denne midtvejs-opvågning vender hypnotisøren Halling heldigvis tilbage. OGSÅ afsluttes i samme messende og overbevisende stil som den begyndes.

Der er som sagt krigen, og over for krigen står roen, intimiteten og kærligheden – den findes, ‘en gang imellem om morgenen‘, men den foregår i kroppen, i ‘den indre masse, ligesom krigen også synes at være en kropslig, sanselig erfaring. Og måske er modsætningen krig-kærlighed ikke så ligetil. Krigen og roen flettes sammen; de mødes, og de næres af hinanden: ‘det må forlanges at roen mangler, ‘alle følelserne på en gang. Utopien virker mikroskopisk, intim: ‘to par brungyldne / varme brystvorter, ‘et hi hvori man holder om hinanden.

Krig er en realitet, krig er altid politisk og ‘kasser kommer i alle længder’, men den poetiske behandling af krigen er heldigvis langt fra altid politisk – heller ikke hos Halling Nielsen. Der er ingen nemme svar. Man må knibe øjnene sammen og følge den erfaring, det fører med sig. Læs højt, læs horisontalt, læs vertikalt. Det virker.

Skrevet af Mikkel Thulstrup Nielsen

Mikkel Thulstrup Nielsen læser Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han er svært begejstret for bøger, plader og rødvin - gerne i forening. En særlig forkærlighed for Baudelaires mytiske modernisme, Nietzsches irrationalitet, Celinés hypermisantropi, Duras' erotiske bølgebrus og Bukowskis branderter.

Skriv til Mikkel

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *