Kina dissekeret – KRITIK #193
Universitetselitens tidsskrift KRITIK sætter Kina under lup og byder på vindtør indsigt på den fede måde.
Citat
De politiske konsekvenser af Kinas økonomiske genfødsel er omfattende, men ikke nødvendigvis negative. Tværtimod er de jo opnået ved en konvergens med den øvrige verdens fremgangsmåder, herunder en kapitalistisk markedsøkonomi siden 1992, ved en helt uhørt åbenhed overfor verden på en lang række dimensioner, og med en tiltagende vægt på de mellem-nationale omgangsformer vi normalt hylder: diplomati, folkeret, løsninger via internationale organisationer og normsæt.
– Clemens Stubbe Østergaard
Det ligger i konceptet, at kulturtidsskriftet KRITIK ikke er sofalæsning. Det er snarere læsesalslæsning, hvor man sidder med ryggen rank og snapper efter vejret mellem artiklerne. Men selv om man godt kunne ønske sig mere tilgængelighed og mindre akademisk læsepensum, er det herligt at få fingrene i et tidsskrift, der for alvor borer i dybden.
KRITIK Nr. 193 sætter fokus på det fremadstormende Kina og dets nye plads i verdensrangordenen, og der er fine tekster iblandt.
Lektor i international politik Clemens Stubbe Østergaard fra Aarhus Universitet lægger ud med den mest fremsynede analyse af, hvad der sker, efter Kina nu har indtaget pladsen som verdens tredjestørste økonomi. Østergaard argumenter for, at der på den internationale scene sker et uundgåeligt skift i magtbalancen til Kinas fordel. Men Kina er ikke – som nogle mener – på vej til at sætte sig tungt på magten og blive en trussel mod verdensfreden. Kina satser derimod på et pragmatisk og fredeligt samarbejde med omverdenen.
Desuden argumenter Østergaard for, at Kina slipper mindre såret ud af den globale økonomiske krise takket være blandt andet et solidt banksystem, en stor hjemlig stimuluspakke og stadig mindre afhængighed af at eksportere til kriseramte USA og EU.
Derimod mener Peer Møller Christensen, Ph.d., postdoc. ved Syddansk Universitet, i teksten ’Krisen kradser i dragens bug’, at krisen kan få alvorlige konsekvenser for Kinas opstigning. To samfundsgrupper, de op mod 200 millioner migrantarbejdere og de nyuddannede fra universiteterne, er blevet hårdt ramt af arbejdsløshed og har tradition for at kanalisere utilfredsheden ud i protester som på Den Himmelske Fredsplads i 1989. Christensen leverer gode pointer, men vover ikke at komme med et bud på, hvad fremtiden vil bringe, andet end ’Dragen stiger stadig, men dens flugt er blevet flakkende og usikker’. En stille bøn: Skip den fortyggede dragemetafor, som i forvejen pryder adskillige bogomslag på denne anmelders reol.
Efter de tungere sager er det befriende at lande i Susanne Bjertrups mere personlige artikel, som fletter egne Kina-oplevelser sammen med teori om blandt andet kinesernes måde at tænke på, som er langt mere pragmatisk og kontekstbaseret end vesterlændingens evige fokus på analyser, abstraktion og logik.
Kigger man længere end Kina-temaet, skal Joachim Lunds artikel om Martin A. Hansen og stikkerdrabenes moralske dilemma fremhæves. Martin A. Hansen forfattede mod slutningen af 2. Verdenskrig et forsvar for modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer, der eskalerede voldsomt i krigens sidste turbulente og lovløse måneder. Hans tekst blev brugt af modstandsbevægelsen som en slags moralsk undskyldning til at fortsætte de ofte tvivlsomme likvideringer, og det voldsomme ansvar tyngede Martin A. Hansen indtil hans død i 1955.
Teksten følger Martin Glaz Serups analyse af Kenneth Goldsmith, der begår sig i postproduktiv poesi, hvor han nedskribler et helt års vejrmeldinger i radioen og udgiver det som en bog. Måske er der en mening med at stille de to tekster ved siden af hinanden, den ene handler om et skrift, der fik dødbringende betydning, den anden om en bog, der ingen umiddelbar mening har.
Får man tygget sig igennem KRITIK Nr. 193, er belønningen stor. Men det kræver, at man stiger op fra sofaen.
