Kønsteoretisk nyklassiker i dansk oversættelse – Judith Butler KØNSBALLADE
Bag en hvid forside prydet med en sort rorschachtest – som alt efter ens underbevidstheds luner forestiller enten en sommerfugl eller en blødende livmoder – gemmer sig et af det mest berømte værker inden for kønsteorien, som nu omsider findes i dansk oversættelse. KØNSBALLADE, som GENDER TROUBLE (1990) er blevet døbt, er et ambitiøst værk i en knap så ambitiøs udgivelse.
Citat
Bemærk at en sedimentering af kønsnormer producerer det ejendommelige fænomen: Et “naturligt køn” eller en “rigtig kvinde” eller et antal af andre udbredte og tvingende sociale fiktioner, og at dette er en sedimentering, der med tiden har udarbejdet et sæt af kropslige stilarter, som i tingsliggjort form fremtræder som den naturlige konfiguration af kroppe til køn, der eksisterer i et binært forhold til hianden. Hvis disse stilarter er iscenesat, og hvis de producerer kohærent kønnede subjekter, der optræder som deres egne ophavsmænd, hvilken slags performance kan da afsløre denne tilsyneladende “årsag” som “virkning”?
Butler er en amerikansk akademiker i sværvægtsklassen, som i dag trækker fulde huse til universiteternes konferencelokaler. Eksempelvis i foråret da hun turnerede i New York med sin fortolkning af det arabiske forår. I Danmark er hun dog mest kendt på de Sociologiske institutter, og derfor er det også på tide, at hun oversættes.
GENDER TROUBLE er et provokerende værk, hvori Butler stærkt inspireret af Michel Foucaults magtbegreb udfører en radikal kritik af de forudsatte kønskategorier. Hendes konklusion er, at både socialt og biologisk køn foruden den traditionelle binære opposition mellem mand og kvinde er produceret af magtstrukturer, der understøtter en obligatorisk heteroseksualitet. Herved udstilles alle andre seksualiteter som unormale, sygelige eller simpelthen ufattelige.
Lad os tage et kort blik på argumentet. I bogens første afsnit kritiserer Butler ideen (fx hos Simone Beauvoir), at det første skridt i en succesfuld feministisk teori er at etablere en særlig kvindelig identitet. Det vil sige, at teorien må begynde med at udpege en særlig gruppe af egenskaber eller en særlig kategori, der forener kvindelige subjekter. Sådanne egenskaber må, hævder Butler, allerede nødvendigvis være modsat mandens egenskaber, og de fastholder derfor det traditionelle skel mellem mænd og kvinder. Hendes strategi er modsat at vise, at feminismen kan klare sig helt uden ideen om et ’feminint subjekt’ eller en fast kvindelig identitet.
I anden del af bogen er det den strukturalistisk og psykoanalytiske tradition, der står for skud. Igennem læsninger af bl.a. Freud og Jacques Lacan problematiseres ideen om, at et oprindeligt begær, som angiveligt findes et sted før kulturen og sproget og som undertrykkes af disse, er det, der determinerer spillet mellem kønnene og vores seksuelle identitet.
Afslutningsvis behandler Butler det problem, som uvægerligt opstår for enhver foucaultiansk tilgang. Nemlig: hvordan kan subjektet (her især subjektet som seksuelt væsen) frigøre sig fra de undertrykkende magtstrukturer, det lider under, hvis det selv er produceret af netop disse strukturer? Dvs. hvordan er praksisser, der omstyrter de etablerede kønskategorier mulige? Butler foreslår, at man betragter køn som performativt, hvilket vil sige, at køn ikke er noget man er, men noget der produceres gennem det, man gør. På denne måde er kønnet under konstant udvikling og ikke afgjort en gang for alle. Butler nævner som et vigtigt eksempel drag-praksisser, hvori kønskategorierne destabiliseres ved hjælp af pastichen.
Uanset om man er enig eller ej, er dette et argument, man må forholde sig til, hvis man vil bedrive kønsforskning. Desværre er oversættelsen til tider lidt tung. Ligesom titlen KØNSBALLADE mest af alt er spøjs. Som så mange andre filosofiske værker, der radikalt forsøger at ændre sin læsers måde at tænke på, er GENDER TROUBLE svært tilgængelig. Dette gælder ikke mindst, hvis Foucaults magtbegreb og det psykoanalytiske vokabular ikke sidder på rygraden. Derfor er det desuden synd, at man ikke fra forlagets side har sørget for at forsyne bogen med et introducerende forord, da det ville have gjort det muligt for udgivelsen at nå ud til en større dansk læserkreds. Og det fortjener hvis ikke udgivelsen så i hvert fald værket.
