Kortidshukommelsens kanon – BOGFORUM 2015, Søndag
All’s well that ends well. Søndag lukker BogForum for i år, men sidstedagen er stærk på hovednavne. Der er store kanoner, men en snigende metaltræthed kan mærkes i standene rundt omkring.
Under et beskedent fremmøde på SPOTscenen står Jonas Eika Rasmussen og læser op fra sin roman LAGERET HUSET MARIE. Romanens hovedperson er, i både sit arbejds- og socialliv, en enkelt brik i nogle sammenhænge, der ikke er til at få overblik over. Han oplever sine grænser rykkes frem og tilbage, nærmest pulserende bevægelser. Det føles som en meget tidssvarende fortælling.
Nu er det ikke alt på bogforum, der handler om nyhedsværdi. På Musem Tusculanums stand er der en minireception med foredrag om Holberg-selskabets nye udgivelse, et online-værk af annoterede, kildekritisk behandlede Holberg-tekster. Det er faktisk helt herligt, at der blandt alle de veltillavede samtaler med bogaktuelle forfattere er en akademisk oase af litteraturhistorisk nørderi.
På Lindhart & Ringhofs scene stimler mængden sammen om den lille forhøjning i midten af standen, og sceneriet ligner en velklædt version af bjergprædikenen. Det er også et af messens hovednavne, man venter på, nemlig Karl Ove Knausgård, der skal tale med sin skrivepartner Fredrik Ekelund om deres fælles bog om fodbold, HJEMME – UDE. Indslaget er faktisk så overbefolket, at Deres udsendte skribent helt vælger at vende om på hælen – denne stjernestund klarer nok sig selv.
På BogForum Comics-scenen interviewes to tegneseriekunstnere, Liv Strömqvist og Rikke Villadsen, på engelsk af Emma Holten. Emnet er køn og seksualitet, og hvad man kan gøre med de temaer i tegnede formater. Villadsen mener, at tegneseriegenren stadig er konventionspræget, hvilket giver muligheder – ‘There are many rules that haven’t been broken yet’. Strömqvist reflekterer over, at tegnede repræsentationer af kvinder kan udfordre det mandlige blik, der ellers determinerer kvindekroppe i kunsten. Rikke Villadsen taler om at arbejde med akavethed som princip. På en fin måde kommer paneldebatten ind på det sted, hvor det tematiske og stilistiske mødes.
Også på Bella Scenen er Knausgård i centrum, om end ikke i egen person denne gang. I stedet er det Hans Hauge og Niels Grønkjær, der diskuterer Knausgårds forfatterskab ud fra nøgleordene sandhed og fiktion. Hauge insisterer på at Knausgårds projekt er noget helt nyt i litteraturen, Fiktionsfri fiktion. Det vigtige og spændende for Hauge er, at man nu, med Knausgård, kan læse noget der er Sandt – en kontant påstand, faktisk på en gang stor og uformelig mundfuld. For hvad betyder det helt konkret? Hvordan blev sandhed så uproblematisk et begreb?
De to lærde mænd har en tennisagtigt vekslende gentleman-samtale om en tredje lærd mand og hans singulære bidrag til litteraturen. Det er en noget anden oplevelse end at se de tre førnævnte kvinder, men det er svært ikke at se en slags tematisk spejling. ‘Det sociale er det fiktive, det er der vi spiller roller. Derfor er Knausgård nødt til at være asocial for at skrive’, siger Hauge, og rører ved en socialkonstruktivistisme, som bringer ham tættere på den feministiske paneldebat, end han nok bryder sig om.
Grønkjær nuancerer: ‘jeg’et er en fiktion, som Knausgård opløser’. Det er jo meget muligt – men i indsatsen har den norske forfatter jo også cementeret sin status som international stjerneforfatter. Han er et brand, med et ikonisk ansigt der signalerer en skandinavisk intellektualisme. De klare, sørgmodige øjne ser ud fra omslaget til I SYV SIND, lige gennem én. Det er en interessant tanke – kunstneren der konstruerer sig selv som artefakt og skaber en flimrende overflade, der støjer nok til at han kan smutte ud af sig selv fuldstændig. Helt efter Dylans eksempel, egentlig.
Efter en weekend hvor nethinden har fået, hvad den kunne tåle af skarpe scenelys og glitrende bogomslag, takker vi af for i år. Set lidt oppefra er BogForums hektiske atmosfære faktisk ikke umorsom. Folkemængden er helt tæt inde på kroppen af én – og den har travlt med at bane vejen over til en af de store stande for at høre, hvordan kombinationen af glutenfri madlavning og crossfit kan gøre dig en bedre ægtemand. Der er i virkeligheden flere indtryk, end man kan nå at bearbejde – faktisk får man helt lyst til at trække stikket og give sig til at læse en bog. På gensyn, da.
