Krig og jalousi – Kirsten Thorup FØRKRIGSTID
Historien om en husmors kamp med misundelse og medisterpølse i 1930ernes Danmark er en fin beskrivelse af en kvindes angst for potentielle katastrofer i både hendes lille private verden og i det store Europa, der ikke ved om endnu en krig er på vej.
Citat
Robert Larsen spørger hvad der efter damernes mening er den største trussel for Europas befolkninger: arbejdsløsheden eller fascismens fremmarch. De forsøger hver især, men løber sur i det og giver op. Robert indrømmer at han heller ikke har svaret og giver damerne et klem med armen. ”Vi lever i angstens tiår,” konstaterer han og tilføjer: ”En dag vil der gro græs op gennem asfalten, og landstrygere vil overnatte i stormagasinernes ruiner.” De ord tager Dinna med sig hjem og fører dem ind i sin dagbog.
Stedet er Geldsted, en lille fynsk stationsby. Tiden er de sidste år af 1930erne, eller mere præcist november 1937 til september 1939. Disse to år er inddelt i tre dele i Kirsten Thorups roman, som hun meget rammende har valgt at kalde FØRKRIGSTID. Historiens hovedperson er kvinden. Om det er husmoderen Dinna eller Maja, hendes unge pige i huset, kan diskuteres, men det er forholdet de to kvinders imellem, der fører handlingen frem.
I Dinnas verden og hverdag skal alt helst gå godt. I hjemmet og den lille købmandsbutik skal det hele helst være fint eller i hvert fald så godt, som det kan blive for de små penge, der er at gøre godt med. Sammen med sin højtelskede mand Sigurd knokler hun for at få deres købmandsforretning til at køre rundt.
Dinna vil så gerne være god, og grundet hendes kristne tro vil hun gerne tro på det bedste i menneskene, men det er svært i det lille stationsbysamfund. Rygterne svirrer og hun kæmper med en konstant jalousi. Mistanken om en affære mellem Sigurd og Maja bliver motor for misundelige tankemekanismer hos den i forvejen travlt beskæftigede husmor. Dette blandet op med medisterpølse, cykelture, rødgrød, badmintonkampe og ikke mindst de kulørte blades billeder af begivenhederne syd for grænsen, udgør essensen af FØRKRGISTID.
Sprogligt er der ikke noget at udsætte på Thorups temmelig direkte-derudad prosaiske stil. Beskrivelserne er enkle, hvilket kun er rart, da for store, poetiske armbevægelser kunne gøre et så sårbart tema som utroskab endnu mere utåleligt. Det sker dog, at personerne i FØRKRIGSTID tager lige lovligt lommefilosofiske fraser i munden, eksempelvis Dinna:
– Hvor er tilværelsen i grunden flygtig, tænker hun melankolsk.
Regibemærkningen og i det hele taget fortællerens kommentarer bevirker, at læseren må lægge en ironisk distance til romanens personer, når de bliver for højtsvævende. Alligevel udstiller fortælleren på ingen måde sine personer, hvilket er en klar styrke ved FØRKRIGSTID. Sarkasme kan være nødvendigt, når humøret skal holdes lyst i sorte tider.
Majas dominans glider ud af romanen i takt med at Hitlers tropper rykker ind i Polen. Den internationale politiske situation integreres mere i romanen jo nærmere den kommende krig presser sig på. Da alvoren langsomt går op for landsbyens indbyggere, bliver de nødt til at forholde sig til, hvad der sker uden for deres egen lille mark. Det er her FØRKRIGSTID for alvor bliver spændende. Desværre er det også her den slutter.
Det ville have klædt bekendtskabet med Thorups fynske stationsby, hvis der havde været mere krig og mindre kærlighed, hvor absurd det end måtte lyde. Paranoide husmødre og trekantsdramaer ligger absolut ikke øverst på min personlige liste over romantematikker, men det gør ikke FØRKRIGSTID til en mindre fin forfattet bog. Thorup giver uden tvivl et troværdigt og kærligt sarkastisk billede af, hvordan det kan have været at være kvinde i tiden op til anden verdenskrig.
