Kritisk kunsthistorie uden bund – Robert Cumming ASCHEHOUGS BOG OM KUNST
Det starter med Venus af Willendorf fra 30.000 f.kr. og slutter i vor tid. Det er for meget at gabe over på 500 sider. Specielt når man som Cumming også gerne vil nå at lufte sine egne holdninger til de enkelte værker.
Man falder ikke bagover i begejstring over æstetikken, når man får stukket ASCHEHOUGS BOG OM KUNST i hånden. En tilfældig pærevælling af berømte kunstværker og en ucharmerende lilla kulør dominerer omslaget, som i øvrigt er en slatten hardbackimitation, der ikke gør noget for at forbedre førstehåndsindtrykket.
Men nu skal man som bekendt ikke dømme en bog på omslaget, og det ser da også lidt bedre ud, når man bladrer bogen igennem. Den er spækket med flotte illustrationer, og papirkvaliteten er ganske god, hvilket jo ikke er helt ligegyldigt i en bog med et så omfattende billedmateriale. Layoutet hører til i den vovede ende af skalaen: Sidernes to tekstkolonner brydes frit af tekstbokse og billeder, der fylder alt fra en hel side til et frimærke. Den varierede opsætning går lidt ud over overskueligheden en gang imellem, men til gengæld har det den fordel, at tekst og billeder følges fornuftigt ad.
Bogen måler beskedne 13x22cm, og meningen er vel, at den skal være en let og praktisk rejseledsager rundt på verdens museer og gallerier. Men formatet har den åbenlyse ulempe, at illustrationerne bliver meget små, og man behøver ikke være fanatiker for at synes, at det er en skam.
Ser man på det rent tekstmæssige, er det tydeligt, at Cumming gerne vil give bogen et personligt snit. I forordet skriver han:
– … når vi professionelle ”har fri” og betragter kunst udelukkende for fornøjelsens skyld uden at være hæmmet af behovet for at opretholde en professionel troværdighed, udtrykker vi ofte anderledes – og af og til langt mere interessante – meninger, end når vi er ”på arbejde”.
Det kan han for så vidt godt have ret i, men når man på 500 sider gerne vil igennem hele den vestlige verdens kunsthistorie med introduktioner til de enkelte perioder generelt, skrive om teknikker og materialer, informere om rekordkøbssummen for hver enkelte kunstners værker og inkludere en ordliste, bliver der bare ikke plads til at præsentere de her ’langt mere interessante’ meninger på en overbevisende måde.
Det er i det hele taget svært at se, hvad den overordnede pointe med ASCHEHOUGS BOG OM KUNST er, for Cumming finder aldrig ud af, om han vil optræde som kunsthistoriker eller kunstkritiker. Hvis hans tanke er at lave et kunstleksikon i lommeformat, burde han lade sagligheden råde og gemme sine egne holdninger af vejen. Vil han derimod præsentere læseren for en anderledes tilgang til kunsten, skulle han have overvejet nøjere, om håndbogen nu også er den rigtige form til det.
Aschehoug har adopteret bogen fra det engelske forlag Dorling Kindersley og udgiver den i ASCHEHOUGS BOG OM …–serien, og mens man sikkert kan komme godt i dybden med emner som franske oste, golf eller trekking på nogle hundrede sider, kan man ikke håbe på andet end en flygtig præsentation, når emnet er kunst fra oldtiden til i dag. Robert Cumming vil mere end det og fortaber sig i luftige vendinger og personlige betragtninger, som er svære at få til at give mening.
