Citat

Det take gør
manden
clean;
så fint klippet
ud, og nu
pappet
op:
en lysende
lille
machine.

Man må ikke håbe, at det er mangel på interesse fra forlagene, der har fået Bue P. Peitersen til at udgive sin tredje digtsamling selv. For MANDEN I TAKES DER FORVANDLER er en svært fortryllende digtbog fyldt med lyriske riffs. Og masser af coke.

Bogen består af en række scener eller ’takes’, der kredser om Manden med stort M og iscenesætter ham som rockstar:

– ’Han træder ind/i en blitz/fra lady/fingers,/alt lyses op,/og spændes/det er verden/i mandens navle’.

Men på samme tid som digtene puster liv i rockstardrømmen, pifter de den også ved at pege på, at det hele er iscenesættelse, facade. Manden er shiny og sexet, men han er også todimensionel som en kravlenisse, ’klippet ud og pappet op’. ’Han er ikke/real men/det er tæt på/som’Før’/i Feminas/makeover’. Digteren maler således et glansbillede af Manden, men dekonstruerer det også, som en kritik af det famøse mediecirkus, der tværer alting ind i makeup.

Digtene kan læses hver for sig, men virker stærkest sammen. De udvikler sig som et syretrip eller en psykedelisk drøm, der går gennem rampelys, kamerablitz og kanyler over en tur i kanen med ’girl 1 og girl 2’ for at ende med en slags opvågnen og venden tilbage til det normale. På den måde peger digtsamlingen på sig selv. Som Manden vågner, vågner også læseren. Ør i hovedet og med en tatovering på armen.

Sammenblandingen af dansk og engelsk fungerer godt og giver linjerne en skramlende elegance; de marcherer over papiret som Snehvide iført cowboystøvler. Det hele serveres med en henslængt coolness på grænsen til det arrogante. Det er linjer udsagt med Ray Ban-briller på, hør blot dette take:

– Nu står han ved en væg/nu står han ved en dør/nu står han ved toilettet//hvor verden bevæger sig i/skyllende/kaskader,/back and/forth, så/bølgende/bliss.

MANDEN I TAKES DER FORVANDLER er Bue P. Peitersens tredje digtsamling. På flere måder fortsætter den i samme rille som sidste værk ELECTRIC L., der også skramler ud ad et psykedelisk drømmetrack med lige dele engelsk elguitar og dansk lyre. Men MANDEN I TAKES DER FORVANDLER fremstår mere helstøbt som værk. Bue P. Peitersen bevæger sig i den rigtige retning. Når det er sagt, sidder man alligevel tilbage med en følelse af, at dette blot er forstudiet til noget endnu større. Man spiser sig hurtigt igennem de kun 38 sider, og bagefter er man stadig sulten. Der er simpelthen lidt for lidt af det hele.

Til slut skal det nævnes, at MANDEN I TAKES DER FORVANDLER (også) i sin fysiske form er en særdeles delikat bog, trykt på tykt papir og fyldt med flot artwork af forfatteren selv. Der er ingen undskyldning for ikke at skrive til forfatteren og bestille sit eget eksemplar af denne glimrende bog.