Kussens krydrede syrlige duft – Niels Lyngsø 39 DIGTE FRA DET BRÆNDENDE BIBLIOTEK
Hvad har Niels Lyngsø ild i? I røven, i biblioteket og i en ny digtsamling, der vender op og ned på forfatterskabet.
Digt
Itu (høj sang)
Du er for langt ude i de
ætsende nervespidser og jeg
er næsten ude af mig selv
hårde kampe mod hudens grænse
vi vil jo elske og ære vi prøver
at trænge ind og lukke af når
ikke frem der er ingen vej
tilbage der er medgang og modgang og
snubletråde og halsende hunde
i et ingenmandsland
hvor et virvar af lemmer
forsøger at slide sig løs
af hinanden og blive til
to omtrent intakte
kroppe til døden os skiller
I Niels Lyngsøs 11 år gamle digtsamling STOF lød en central strofe: ”Jeg: En langsomt brændende flamme.” Ilden holder Lyngsø fast i som et elastisk motiv i sin nye digtsamling – også i den let kringlede titel. Således er ilden en metafor for livsnerven, men også for den tærende cancer, men også for det liderlige begær, men også for belæstheden og intertekstualiteten. Som det hedder i den umanerligt veloplagte ”note”, der afslutter bogen:
– Gnisterne springer fra bog til bog, og også disse digte må vedkende sig deres lånte ild…
Også i sin nye bog forstår Lyngsø at strikke sådanne motivkredse sindrigt sammen i et flot formstøbt hele – snart med fuld møbleret tegnsætning, snart ganske uden og hele tiden med hidsigt knækkende linier.
Der er mindst tre serier og mindst tre digttyper samt en prosa-prolog at gøre godt med i 39 DIGTE FRA DET BRÆNDENDE BIBLIOTEK. Typedigtene bærer de genkommende titler ”Hvad!”, ”Det!”, ”Hildegaard” og gennem samlingen vender de tilbage som links på tværs af sidetallene. Serierne behandler først indtrykkene fra faderens dødsleje, så en opstyltet, men hengiven besyngelse af sex set fra et maskulint synspunkt og slutteligt om indtrykkene fra moderens dødsleje.
Som den strikkemaskine han er, kan Lyngsø slet ikke lade være med at binde den helt store sløjfe på temaerne død og sex:
– […] døden er knyttet til kønnet formering,
mens amøber og bakterier hverken fødes eller dør,
men deler sig og muterer i al evighed […]
Her stopper forlængelsen fra det tidligere forfatterskab imidlertid brat. Mens Lyngsø før var mere optaget af at gøre sig kloge og korrekte tanker end af at lave gode digte, så ser det helt anderledes ud nu. Den (lidt for) flotte, MORFEUS (2004) var en endestation, hvis ekstreme visuelle eksperimenter var ført til deres nærved yderste konsekvens. Derfor var det forudsigeligt, at Lyngså nu skifter bane, akkurat som Per Højholt gjorde det efter billedterroren i VOLUMEN (1974). Højholt spøger stadigvæk hos Lyngsø i den nye bogs signifikante digttitler så som ”Tonus”, ”Subwoofer” og ”Highspeed (høj sang)” – for slet ikke at tale om afslutningsnotens ikke-note-agtige diskurs.
I den nye bog forlader Lyngså de visuelle falbelader (hvis man altså kan forlade det visuelle, når man trykker bogstaver på papir?). Ligeså er den filosofiske smøring minimeret og i stedet lægger Lyngsø noget helt nyt til.
I karakteristikken af Lyngsø i DANSKE DIGTERE I DET 20. ÅRHUNDREDE (2001) lyder det, at det ”altså ikke er det digteriske subjekt eller en karakteriserende beskrivelse af en given sum objekter eller en affektfuld forbindelse mellem subjekt og objekt, der har Niels Lyngsøs interesse.” Og lad os nu bare vende den helt på hovedet: I 39 DIGTE FRA DET BRÆNDENDE BIBLIOTEK er det netop det digteriske subjekt og den karakteriserende beskrivelse af en given sum objekter og en affektfuld forbindelse mellem subjekt og objekt, der har Niels Lyngsøs interesse.
Hør bare her fra digtet ”Alle vegne (høj sang)”, hvor subjektet i den grad er i fuldt firspring, de kvindelige attributter udgør den givne sum tre og affekten overfor du’et er helt i top:
– […] jeg strejfer
omkring fra kussens krydrede
syrlige duft op over brysternes
salt til den ferske mundhule
ind og ud af hulen og
tilbage igen […]
Lyngsø er landet, og det klæder ham – af.
____________________________________________________________
Bonus: Smut udenom den tunge forlagsadministration og læs/hør/se en god del af digtene fra 39 DIGTE FRA DET BRÆNDENDE BIBLIOTEK her. De gratis glæder er de bedste.
