Kvindekamp anno 1100 – Majken Bloch Skipper SLÆGTEN 2: GUNHILDS KAMP
Anden del af Aschehougs fiktive danmarkshistorie, hvor man følger familien Dane op gennem tiderne, har samme fatale sproglige træghed som første del, der var forfattet af Maria Helleberg. Og man begynder at frygte, at hele SLÆGTEN-projektet skal sønderskydes af alt for mange punktummer…
SLÆGTEN er et projekt der er udviklet i samarbejde mellem forlaget Ascehoug og Det Historiske Hus, og det går i sin enkelhed ud på, at lave en danmarkshistorie med udgangspunkt i den fiktive slægt Dane. En ”Krøniken” i romanform – begyndende ved forrige årtusindskifte. Første roman blev skrevet af Maria Helleberg, en dansk mastodont ud i storsælgende historiske romaner, mens anden roman, GUNHILDS KAMP, er skrevet af debutanten Majken Bloch Skipper.
GUNHILDS KAMP tager sin begyndelse på Daneslægtsgården, som blev grundlagt af første romans hovedperson Valdemar – Gunhilds bedstefar. Her oplever Gunhild sin faders død, og flygter derefter, da hendes farbror kommer for at overtage gården og få sin ubehagelige søn gift med Gunhild. Gunhild er altså ingen almindelig kvinde ud fra middelalderens normer. Tværtimod; hun er egenrådig, oplært i kamp og ridning som var hun en mand og har kort hår; en datidens kvindeforkæmper.
I stedet for at blive ved den hjemlige arne, tager Gunhild sin slægts ansvar på sig: hun opsøger Valdemar (senere Valdemar den store) i Jylland og støtter ham i hans forsøg på at skabe fred mellem det berømte trekløver: Svend , Knud og Valdemar. Det er dog ikke kun Danmark og dets magtkampe mellem kongsemnerne som Gunhild oplever. Senere drager hun ud i det tysk-romerske kejserrige, og oplever hvordan magt og rigdom er af et helt andet format i det store Europa end i lille Danmark.
De historiske motiver som romanen behandler er uhyre interessante. Danmark er ved at samle sig til den geografiske enhed som vi i dag kalder Danmark, og kirken får større og større magt, hvorved konflikterne mellem kirke- og kongemagt bliver større. Og forfatteren er da også god til at udnytte de historiske omstændigheder. Især er det lykkedes godt at drage de større europæiske omtændigheder ind; f.eks. hvordan klostrene fungerede som videnscentre og hvordan pavens magt også var en faktor i Danmark.
Men ak. Glæderne stopper der. For GUNHILDS KAMP lider af den samme sproglige træghed som første del af serien. Og samtidig er skildringen alt for unuanceret og personerne stereotype. Selvom forfatteren givetvis har haft en intention om at ramme bredt, behøver det jo ikke være på bekostning af et flydende sprog og en indsigt i personer og en dybde i de historiske omstændigheder. Jeg håber dog på, at tredje bog i projektet kommer til at overraske mig positivt. For jeg har desværre fået en forventning om det modsatte ud fra den linje som Helleberg og Skipper har lagt.
