Lad hende leve! – Anne Frank ANNE FRANKS DAGBOG
Det er glædeligt, at forlaget Aschehoug har satset på en nyudgivelse af Anne Franks dagbog, men for læsere, der i forvejen ligger inde med udgaven fra 1993, er der ingen grund til en geninvestering.
Citat
Kære Kitty!
Jeg har tit været langt nede, men aldrig fortvivlet. Jeg oplever det at være gået under jorden som et farligt eventyr, fuldt af romantik og spænding, og i min dagbog behandler jeg afsavn som en form for underholdning. Jeg har nu engang sat mig for, at jeg vil leve et andet liv end andre piger og senere et andet liv end almindelige husmødre. Dette er den gode indledning til det spændende, og derfor – og kun derfor – må jeg le ad det komiske ved en situation, selv i de farligste øjeblikke.
Jeg er ung og har mange skjulte egenskaber; jeg er ung og stærk og oplever et stort eventyr; jeg befinder mig stadig midt i det og vil ikke bruge hele dagen på at beklage mig over, at jeg ikke har mulighed for at more mig! Jeg er begavet med meget, en lykkelig natur, et muntert sind og stor styrke. Hver dag føler jeg, at mit indre vokser, og at befrielsen nærmer sig; jeg føler, hvor smuk naturen er, og hvor gode menneskene omkring mig er. Hver dag oplever jeg som et fascinerende og underholdende eventyr! Hvorfor skulle jeg så være fortvivlet!
Din Anne M. Frank
At sidde med Anne Franks dagbog i hænderne er et kært gensyn. Først fødselsdagsbordet med blomster og småkager, så den ternede poesibog og endelig de to ord, der sætter det hele i gang: Kære Kitty!
Jeg befinder mig igen blandt baghusets beboere, der lever livet bag de mørklagte ruder og fremstilles så lyslevende af en pige på bare tretten.
Set udefra er Anne Franks dagbog vidnesbyrdet om den hollandsk-jødiske pige, der efter to år under jorden bukker under for livets elendighed i den tyske koncentrationslejr Bergen-Belsen, men i værkets øjenhøjde er det langt mere fortællingen om et pigeliv, af den type frøkener frejdigt forbinder sig med, og drenge suger til sig i smug. Anne er visionær, koket, idealistisk og forfængelig. Omtrent som enhver anden teenager. Hun opfatter bestemt ikke sig selv som offer. Tværtimod besidder hun en inderlig tro på livet og menneskets grundlæggende godhed. Og i skyggen af hendes levevilkår og grusomme død fremtræder et sådant livssyn sjældent dyrebart.
Anne vidste meget godt, at hendes dagbogsstof havde romanpotentiale, og hendes flittige optegnelser var uden tvivl beregnet på fremtidig udgivelse. Som enhver anden seriøs skribent genskrev hun og rettede til undervejs, drevet af et brændende ønske om en dag at blive anerkendt som forfatter.
Da Annes far, Otto Frank, – den eneste af baghusets otte beboere, der overlevede krigens koncentrationslejre – i 1947 valgte at udgive Annes dagbog, var det derfor helt i overensstemmelse med datterens ønske. Dog undlod han en række passager fra dagbogen, som kunne virke anstødelige på læseren. Dels hvor Anne skriver intimt om sin spirende seksualitet, dels hvor hun skriver særligt uforsonligt om forholdet til sin mor.
Efter Otto Franks død i 1980 udsendtes imidlertid en mere komplet udgave, som i Birte Carlés danske oversættelse udkom på forlaget Aschehoug i 1993. Nu er forlaget så klar med endnu en nyudgivelse. ”Den uforkortede originaludgave,” som det hedder i undertitlen. Navnet til trods er der ikke tilføjet nævneværdigt nyt stof i forhold til 1993-udgaven. Ændringen består først og fremmest i Tove Dueholm Nielsens nyoversættelse. Sprogtonen er gjort mere ungdommelig og fungerer overvejende fint, men nu og da kammer den over: F.eks. når Anne kækt kalder sin søster en ”skiderik” eller betegner sine regnestykker som ”lorteopgaver.” Derudover er der tilføjet en del billedmateriale, et udmærket noteapparat og et glimrende og informativt efterord.
Anne Franks dagbog er både stor og vigtig litteratur, som bør formidles til alle unge mennesker, og som sådan er en nyudgivelse helt på sin plads. For dem, der i forvejen ligger inde med 1993-udgaven, er der ingen grund til at ofre 230 kr.
