Lad mig komme af sted ! – Henrik Wivel DET JORDISKE PARADIS


Hvis man hører til de mange, der er blevet temmelig fed up med nationaldigteren på det seneste, skal man tage og læse Henrik Wivels seneste bog, hvor H. C. Andersen gør en overbevisende figur som rejsefører i Portugal.

Min gode Læser! Blot et velment råd til næste gang, turen går til Portugal: Følg efter ham den lange starut med den høje hat! Ja, ham, der rager op dér, længere fremme i menneskemylderet! Han ser, indrømmet, lidt bizar ud, men hvis De blot følger i hans utvivlsomt meget store fodspor, vil De så ganske vist få nogle uforglemmelige oplevelser, mens De er i landet! Nå ja, det skal lige siges, at han har været død i 131 år, men den slags petitesser bør De virkelig ikke lade Dem styre af.

Bevares – hvis det bliver lidt for ormstukkent og mølædt efter Deres smag, kan De formedelst 150 danske kroner erhverve Henrik Wivels endog meget glimrende opdatering af den Portugal-rejse, som salig H. C. Andersen foretog i 1866. Wivel har fulgt digterens rute til punkt og prikke, og det er der kommet en inspirerende rejsebog ud af – én af den slags, der får det til at krible i fingrene efter at tage af sted med første fly! Specielt måske, når man som undertegnede anmelder med skam at melde faktisk aldrig har besøgt Portugal, men i mange år har haft en forestilling om, at der er ganske vidunderligt! Den forestilling er kun blevet mere grundfæstet efter endt læsning af DET JORDISKE PARADIS.

Bogens styrke ligger i vekselvirkningen mellem Henrik Wivels iagttagelser af det moderne Portugal og H. C. Andersens 140 år gamle rejseskildring. Sidstnævnte er som altid fyldt til randen med idiosynkrasier, humørsvingninger, krukkeri og andersensk patos, og får unægtelig Wivels beretning til at virke temmelig tør, men først og fremmest går de to herrer godt i spænd sammen. De supplerer således hinanden i en tekst, der fungerer problemfrit som både kulturhistorisk essay og inspirerende (og meget anvendelig) rejseguide, der får læseren til at længes efter steder med så forjættende navne som Setúbal, Troia (!), Quinta dós Bonecos (Dukkernes Hus) og Quinta das Lagrimas (Tårernes Hus), for ikke at tale om Palacio da Pena i Sintra.

Eneste lille anke mod Henrik Wivels prisværdige pilgrimsrejse er, at hans og Andersens veje skilles, da rundturen i Portugal er tilendebragt. Man var gerne draget med Wivel og hans vandskrække rejsefører på en båd henover Biscayen, og ligesom digteren snuset til Bordeaux, Paris, Køln og Hamborg, før turen gik hjem til København. I stedet spises man af med en forblommet og underligt fritsvævende epilog om den 61-årige Andersens angiveligt første bordelbesøg, som fandt sted i Paris, og som Wivel insisterer på at spinde en ende over. Når det er sagt, er DET JORDISKE PARADIS et must på Deres næste Portugal-færd. God fornøjelse.

Skrevet af Kirstine Ersbøll Meyhoff

Cand.mag. i litteraturvidenskab. Især optaget af gotisk litteratur, victorianske 'sensation novels' og krimier. Har desuden en forkærlighed for store episke, marathonagtige romaner - fra Margaret Mitchell til Vilhelm Moberg. Når hun bliver gammel vil hun sidde på en bænk i Sevilla og se solen glimte i Rio Guadalquivir, mens hun nusser sin marmeladefarvede kat bag ørerne.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *