Lad os kaste med blod – Gaétan Soucy DEN LILLE PIGE DER HOLDT FOR MEGET AF TÆNDSTIKKER
Det er en gruopvækkende roman, den canadiske forfatter Gaétan Soucy har skrevet. Romanen er en ny Kasper Hauser-fortælling, grusom og chokerende, men samtidig morsom og interessant.
Citat
Betjenten gjorde en bevægelse med hånden som for at sige, det vender vi tilbage til senere, og så spurgte han igen:
– Hvad med din mor? Bor din mor ikke hos dig?
– Der har aldrig været nogen ludere i huset, sagde jeg.
Ved synet af deres ansigter sagde jeg til mig selv, at det behøvede en forklaring, og jeg tilføjede:
– Alle mødre er ludere, men vi kan også sige hellige jomfruer, hvis vi har lyst, forskellen er hårfin.
Fra manden i præstekjolen fik jeg to meget hurtige kindheste, den ene med håndfladen, den anden med bagsiden af hånden, alt det med højre hånd og på mindre tid, end det tager at skrive det. Jeg ville gerne have stukket fingrene i bukserne og kylet blod på ham, men jeg havde ikke noget blod den dag, det havde dannet ar lige til næste gang.
Romanen indledes med en præsentation af fortælleren og dennes bror. Deres far har ved romanens begyndelse hængt sig, og det bliver de to børns opgave at begrave faderen. Fortælleren drager til den nærliggende landsby for at købe en kiste til faderen, men det går op for fortælleren, og dermed også for læseren, at denne opgave bliver sværere end man først troede.
Det viser sig, at landsbyen er en lille mudret flække, der mest mindede denne læser om det hul af en by, som Oliver Stone viste i filmen U-turn. En lille møgby, hvor uhyggen lurer, og hvor man ikke ved, hvem man kan stole på. Samtidig viser det sig, at fortællerens identitet er en anden, end den man som læser først troede.
De to børn er blevet opdraget af deres far alene, og de er blevet spundet ind i hans net af løgne. De har ikke mødt mange andre mennesker end deres fader, og det er således hans forståelse af virkeligheden, de har overtaget. Og det er en sær og mærkelig forståelse af virkeligheden, han har givet disse to børn. Denne forståelse af virkeligheden kommer til udtryk både i deres syn på visse sager og i deres sprogbrug. Ved læsningen af denne roman er det op til læseren at afkode denne mærkelige virkelighed, og derved oplever man den ene lille jordrystelse efter den anden.
Den meget lange titel på romanen; DEN LILLE PIGE DER HOLDT FOR MEGET AF TÆNDSTIKKER får man først en forklaring på i slutningen, og jeg vil mene, at forfatteren kunne have fundet en mere rammende titel. Men den giver dog associationer til H.C. Andersens eventyr DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE, og dette kan give mening. Tematikker som ensomhed, omverdens manglende hjælp og forståelse er ens for disse to værker, og fælles for dem er, at hovedpersonen er (ja, så afslører jeg det alligevel) en ung pige, der bliver alene i verden.
Denne unge piges virkelighed er spundet om en løgnagtig og forskruet verden, og det er op til læseren at fortolke hendes misforståelser. Det er en interessant, men også chokerende opgave. Jeg blev chokeret, da jeg opdagede, hvad fortælleren mente med ”at kaste blod”. Jeg blev rørt, da jeg fandt ud af, hvad det betød, når der blev skrevet ”jup”, og jeg synes, det var uhyggeligt og tragisk, da jeg fandt ud af, hvad Den Retfærdige Straf er, og hvem den lille pige der holdt for meget af tændstikker er. Denne læser vil ikke afsløre mere, men blot opfordre andre til at læse denne uhyggelige, men til tider morsomme og især overraskende roman.
