Læs dig glad med nordisk realisme – Lars Peter Rømhild LÆSEGLÆDER – 100 BEDSTE ROMANER OG FORTÆLLINGER
Litteraten Rømhild kaster sig ud i en personlig litteraturkanon, som har lidt problemer med at vide, præcis hvad den vil være, men ellers er et gedigent stykke formidlingsarbejde.
Citat
Om Ludvig Holbergs NIELS KLIMS UNDERJORDISKE REJSE:
Og for øvrigt var Klims rejse til det underjordiske – eller inderjordiske – jo bogstaveligt et indfald. Man kommer dertil fra Bergenkanten via et hul i et bjerg. Vitsen er sikkert at forfatteren som bekendt hed Holberg, det samme som hul(e)-bjerg. Datidens våbenskjolde var gerne lavet som en rebus på (adels)mandens navn, og den baroniserede Holbergs adelsskjold forestillede netop et hul i et bjerg.
Hvis der er noget, vi litterater elsker mere end at læse bøger, så skulle det da lige være at namedroppe – og bøje os i støvet for – de udødelige klassikere. Derfor er det heller ikke så besynderligt, at tidligere lektor i litteraturvidenskab, Lars Peter Rømhild, nu kvitterer for et langt livs læsning med sit eget subjektive bud på en litteraturkanon – eller i hvert fald de 100 BEDSTE ROMANER OG FORTÆLLINGER, som bogens undertitel foreslår.
LÆSEGLÆDER består af hundrede essays af tre-fire siders længde, som hver på en lærd og forståelig facon præsenterer et værk og dets forfatter. Værkerne er en broget blanding af romaner og noveller, som tidsligt strækker sig fra de gamle grækere til nutiden og spænder over samtlige kontinenter. Man kommer til at møde gamle kendinge som Hemingway, Camus og Austen samt knapt så familiære navne som Kivi, Leskov og Hjalmar Bergman.
Det første, man bider mærke i, er, at Rømhild er blevet lidt miljøskadet af sine år som akademiker. Nok er der nogle obskure forfattere, men der er ikke ét af de præsenterede værker, som ikke ville falde til på litteraturens bonede gulve. Det er desuden iøjenfaldende, at han har en kraftig svaghed for den nordiske realismetradition og ’de store russere’, som antalsmæssigt fylder en del mere ud, end de ville i en ’officiel’ kanon.
Det lyder måske lidt tørt med al den 1800-tals-bedrøvelighed, men LÆSEGLÆDER er klart bedst, når Rømhild beskæftiger sig med sine genremæssige kæpheste. Sproget liver op, og fortælleglæden lyser ud af siderne i en grad, så undertegnede fik helt lyst til at kaste sig over Pontoppidan og co. – det er ellers ikke så tit, det sker.
Omvendt forholder det sig, når Rømhild er mere akademisk ’artig’ og inkluderer de (i litteraturforskningen) uomgængelige værker som MOBY DICK og ULYSSES. Her er det svært at spore entusiasmen, når han fx skriver om sidstnævnte roman, at den er blevet gjort til ’et ynglingsnummer i den akademiske fortolkningsindustri’ og advarer om, at ’den kan dø af ængstelig respekt.’ Det er jo både sjovt og rigtig, men spørgsmålet er bare, hvad en roman, som tydeligvis keder ham, laver i en bog, der hedder LÆSEGLÆDER?
En anden ting, som trækker ned i den ellers meget fine samling af essays, er de ofte drabeligt detaljerede handlingsreferater, der endda har den frækhed at afsløre samtlige plotdrejninger og slutninger helt og aldeles. For nogle vil det sikkert ikke være det store problem, da det samtidig åbner muligheden for nogle fyldestgørende analyser fra Rønhilds side, men der er utvivlsomt andre, der ikke gider kaste sig over en roman, hvis slutning de allerede kender. De er hermed advaret!
Ellers skulle der ikke være det store behov for at træde varsomt. LÆSEGLÆDER er en solid introduktion og velskrevet kommentar til en broget blanding kvalitetsfortællinger, som den litterære opdagelsesrejsende vil sætte pris på.
