Læs en halvklassiker – Jørgen Nielsens EN KVINDE VED BAALET


Genudgivelsen af denne fine halvklassiker viser, at 30’er-landromaner ikke behøver at handle om dårlige forhold, politiske bevægelser eller religiøse kampe, men også kan tage centrum i menneskesindets evige trang til at besværliggøre tingene.

Romanen udkom første gang i 1933, men er nu genudgivet i den Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs klassikerserie. Naturligvis er ´klassiker´ et ganske diskutabelt begreb, men Nielsens forfatterskab gør sig vel fortjent til betegnelsen ’halvklassiker’, og EN KVINDE VED BAALET udgør sammen med romanen DYBET nok højdepunkterne i værket. For at gøde sin øvrige læsning, skal man indimellem at læse (halv)klassikere, man måske ikke ved ret meget om i forvejen, og EN KVINDE VED BAALET vil ikke være noget uheldigt valg.

Udefra set er historien i bogen ikke noget særligt. I et landsamfund i 1920’ernes Danmark udspiller et lille trekantsdrama sig mellem den indelukkede slider Daniel, hans charlatan-fætter Carl og den umiddelbare nabopige Lise. På trods af voldtægt, uægte børn og en slags mord forekommer historien forholdsvis dagligdags og banal. Det synes fortællingens bipersoner også, men for hovedpersonen Daniel er det anderledes, og hans indre brydninger leverer bogens egentlige drama.

Nielsen var bestemt ikke den eneste danske forfatter, der i det 20. århundrede skrev romaner om livet på landet. Men hvor fx Aakjær, Skjoldborg og Kirk påpegede de dårlige forhold for de fattigste eller berettede om de kampe, der fulgte med tidens politiske og religiøse stridigheder, er Nielsens ærinde et ganske andet. Han vil forstå og forklare de personer, han skriver om. Daniel er en grubler, hvis tankerækker kun bringer ham ud i svimmelheden. Han magter ikke selv at sætte ord på de tanker, følelser og drifter, der raser i ham, men så tager fortælleren alvidende, nøgternt og overbevisende over og slår postulerende fast, hvordan tingene hænger sammen.

I den tids socialrealistiske romaner risikerer personerne at blive typer, der skal repræsentere strømninger i tiden eller menneskelige karaktertræk. Sådan virker det også indledningsvis i EN KVINDE VED BAALET, men gennem de psykiske analyser, fremført i et enkelt og overbevisende sprog, føres læseren altså de lag længere ned, der gør, at facetter og udvikling træder frem. Det gælder først og fremmest Daniel, men også Carls historie får en tiltrængt krølle, så han fremstår som andet og mere end Fætter Flot-og-farlig.

Som sine samtidige forfatterkolleger var Nielsen dog optaget af at befinde sig i en brydningstid, hvor et nyt Danmark var ved at afløse det gamle. Det er ikke mindst denne erkendelse, der ligger til grund for Daniels egen forandring fra ubevidst idealist til bevidst realist. Han lærer at acceptere livet som en lang række af kompromisser og ikke at gøre for stort et nummer ud af tingene, bare fordi de udfordrer fortidens begreb om godt og ondt. I det 20. århundrede skulle man for alt i verden kunne være ligeglad:

– Og samtidig med at han talte til hende, og bagefter, var han forbavset over sig selv, over sin utrolige Skamløshed. Han var virkelig forandret; tidligere havde intet ligget ham fjernere end at lade som ingenting, naar noget var galt mellem ham og et andet Menneske. Og denne skamløse Dristighed blev kun muliggjort ved hans nye Slaphed, hans Døsighed. Han gik for halv Kraft nu; derved blev alting nemmere.

Skrevet af Lauge Larsen

Lauge Larsen var anmelder og redaktør på LitteraturNu fra 2004 til 2010.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *