Om læseheste og hekse – Siri Hustvedt MINDER OM FREMTIDEN
Hustvedt reflekterer over tid, selv og erindring og tager livtag med fordomme om kvinders intellektuelle evner. Medrivende læsning og et ambitiøst projekt – med en lidt flad slutning.
Og når jeg ville have byen til at stoppe, løb jeg op ad trappen mellem stenløverne og ind ad døren til New York Public Library og gik i hastigt tempo hen til læsesalen, et kongeligt rum, og satte mig ved et af de lange træborde under det højt hvælvede loft med en lysekrone hængende over hovedet, og jeg bestilte en bog, mens det tavse dagslys faldt ind på mig gennem de store vinduer, og jeg læste i timevis og havde det, som om jeg var blevet til et væsen af rent potentiale, en krop forvandlet til et fortryllet rum, der kunne udvides i det uendelige…
Et ældre jeg reflekterer over sit yngre jeg, som hun genfinder i en dagbog. Sådan er arrangementet i Siri Hustvedts roman MINDER OM FREMTIDEN, hvor den 61-årige fortæller S.H. finder en gammel dagbog med sit 23-årige jeg som afsender. Den unge S.H. er netop flyttet fra det landlige Minnesota til New York for at skrive en roman og studere. Uddrag fra hendes dagbog og romanmanuskript er indskudt i selve fortællingen: Vi hører om den unge S.H.’s ambitiøse læsevaner, hendes nye veninde Whitney og mændene i hendes liv – og om den mystiske nabo Lucy Brite, hvis tilsyneladende vanvittige tale drager den unge S.H. til at ligge i fosterstilling langs væggen med et stetoskop i ørerne…
Fortid og nutid krydser spor, idet den genfundne dagbog leder den ældre S.H. til at reflektere over sit yngre jeg i slut-1970’ernes New York samt sin opvækst i efterkrigstidens Minnesota. Romanen giver et billede af en ung kvindes udvikling og et tilbageblik på en specifik periode i historien.
Temaerne er: tid, selv og erindring, kunst, litteratur og filosofi, samt køn og begær. Således er vi i klassisk Hustvedt-land! Vi genfinder fortællingen om den unge storbyintellektuelle i debutromanen MED BIND FOR ØJNENE (1992). Ligeledes går fragmentformen igen i Hustvedts foregående roman DEN FLAMMENDE VERDEN (2014) – tillige med tematikken omkring kvinder, der ikke i tilstrækkelig grad krediteres for deres arbejde og tanker.
(Læs LitteraturNu’s anmeldelser af to af Siri Hustvedts essaysamlinger: To og tredive refleksioner over selvet og Tunge tanker og tørre tekster).
Gennem sin opvækst konfronteres S.H. nemlig ofte med en antagelse om, at hun som hunkønsvæsen sikkert ikke har noget intellektuelt at byde ind med. En holdning, der sjældent ytres for at såre, men som i romanen snarere fremstilles som latent indvævet i kulturens og socialitetens stof. For eksempel farens venlige replik til barnet S.H. om, at hun nok skal blive en god sygeplejerske – men hun vil være læge som ham! Episoden bliver kimen til en livslang læse- og kundskabstrang. Ønsket om at bevise sit intellektuelle værd kulminerer, da en mandlig filosofiprofessor antyder, at den unge S.H. ikke har noget at bidrage med til den filosofiske diskussion. Herefter demonterer S.H. hans argumentation ved at citere den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein på tysk, hvorefter hun besvimer…
Optrinnet sker ved en middag hos nogle ‘hekse’. Heksene er en flok øko-feminister, hvis hovedskikkelse kritiserer den vestlige filosofis nedvurdering af den kvindelige erfaring. Hermed udgør de en modsætning til den kulturelt indlejrede fordom om kvinders intellektuelle mindreværd – som MINDER OM FREMTIDEN er et hvidglødende opgør med.
Opgøret sker ikke kun i handlingen men også via romanen selv som udsagn. Som jeg forstår det, er præmissen for den ældre S.H., at erindringen ikke er en fast men flydende størrelse. At erindre er også at digte – og dermed at ændre: ‘At huske er at ændre’, siger hun, og ‘[…] erindringer er ikke mejslet i sten. Jeg har altid ment, at erindring og forestillingsevne er det samme’. Hustvedt lader sin karakter S.H. gå tilbage og betragte, revurdere og forsøge at forstå fortiden. Hvor hekseflokken anvender aromatiske urter og udfører voodoo-agtige besværgelser mod besværlige mænd, søger Hustvedt via den ældre S.H. at heale både fortid og nutid gennem litteraturens, fantasiens og erindringens kraft.
Et sådant opdrag synes ekstra presserende i romanens nutid, hvor en nyvalgt præsident med S.H.’s ord ‘råber fornærmelser’ efter kvinder, sorte og andre marginaliserede grupper, ‘mens store flokke beundrende hvide mennesker jubler’. MINDER OM FREMTIDEN antyder en linje mellem fortidens hekseafbrændinger, den historiske nedvurdering af kvinder og nutidens politiske ‘Lock her up!’-tilråb.
Jeg var intellektuelt stimuleret og godt underholdt hele vejen igennem MINDER OM FREMTIDEN. Hustvedt skriver ubesværet og besnærende, og jeg lod mig fange helt ind af den unge S.H.’s læsevaner og fik selv lyst til at sidde på en læsesal og blive ‘et væsen af rent potentiale, en krop forvandlet til et fortryllet rum, der kunne udvides i det uendelige’.
Men halvvejs igennem romanen lettede noget af min betagelse: I længden trætter Hustvedts konstant fingerede det her er virkelighed. Denne effekt skabes via de tilsyneladende ‘ægte’ dagbogs- og romanoptegnelser og gennem romanens hyppige læserhenvendelser, hvor den ældre S.H. taler direkte til læseren. Åbenlyst deler Siri Hustvedt initialer med karakteren S.H., og sandsynligvis deler de også en erfaring eller to – uden af den grund at være sammenfaldende. Men fordi Hustvedt allerede så åbenlyst leger med grænsen mellem biografisk virkelighed og fiktion, fremstår romanens direkte henvendelser til læseren som en overflødig gestus; et halvtræt trick og et lidt for brugt kneb. Så berøres jeg i højere grad af den unge S.H.’s halvt ironiske, halvt henførte henvendelser til sin dagbog: ‘kære, kære Side’…
MINDER OM FREMTIDEN består af tekstfragmenter og tegninger. Mod slutningen er det dog som om, fragmentformen tager overhånd, og alle trådene pludselig skal samles på en lidt kunstig og ikke helt vellykket måde. Men samtidig er Hustvedts projekt også uhyre ambitiøst med flere ting ude at gå, end jeg her har redegjort for. Alt i alt er MINDER OM FREMTIDEN en fængslende og læseværdig roman, der hylder fantasien og fungerer som et forsvar for kvinders intellektuelle og kropslige frihed og ret til selvbestemmelse.
