Af | 5. november 2006

Latterens sidste tid – Michel Houellebecq MULIGHEDEN AF EN Ø

Frankrigs litterære yndlingsperversion leverer igen varen, selvom en halvflad fornemmelse af deja-vu har sneget sig ind mellem de smudsige sider.

Citat

Jeg var ellers langtfra naiv; jeg vidste at de fleste mennesker fødes, ældes og dør uden at have lært kærligheden at kende. Kort efter den såkaldte ’kogalskabs’ –epidemi blev der indført nye regler om mærkning af oksekød. På supermarkedernes hylder med slagterivarer, i fastfoodrestauranter, kunne man se små etiketter dukke frem med denne påskrift: ”Født og opdrættet i Frankrig. Slagtet i Frankrig”. Ja, livet var enkelt.

Daniel er stand up-komiker med speciale i det outrerede, stødende og politisk ukorrekte. Han har både succes og de penge, som følger med, men er alligevel et ulykkeligt menneske. En smuk og sexhungrende elskerinde hjælper heller ikke meget på hans kroniske sortsyn og livstræthed, som allerede har ledt ham til den erkendelse, at en sådan lykke ikke varer længe. Han gider ikke rigtig noget mere, og glider derfor lige så stille ud af rampelyset og ind i en tilværelse som inaktiv kæderyger. Da en bekendt inviterer ham med til ophold hos Elohim-sekten på Lanzarote, tager han med for sjov skyld – og besegler dermed uforvarende sin del i historien om den nye menneskeraces opståen.

Små tusind år senere sidder Daniel24 foran sin computer og prøver at skabe mening i sin forgængers livshistorie. Han er den 24. nymenneskelige inkarnation af Daniel og lever et liv i bekymringsløs ensomhed, som primært går med sexchat over nettet i kryptisk haiku. Hans og Daniel25s kommentarer serveres i små indskudte kapitler fra en tid, hvor latter og kærlighed for længst er forsvundet.

Som enhver, der har læst hans tidligere bøger ved, så er der sjældent et stillestående øjeblik i Houellebecqs prosa. Til trods for, at hans univers er gennemsyret af meningsløshed, ondskab og brutalitet, er der masser af morskab at hente i hans misantropiske kommentarer til det moderne menneske og spidsfindigt smagløse observationer:

-Ungdom, skønhed, styrke: Den fysiske kærligheds væsenstræk er præcis de samme som nazismens.

Houellebecq er i det hele taget en forfatter, som folk uden det rene læsehest-gen sagtens kan kaste sig over, så længe de vel at mærke ikke har sarte nerver. De mange grove udfald mod muslimer, jøder, kvinder og andre vil bestemt sætte nogle læsere af – og få andre til at fryde sig over den befriende uforskammethed.

Sex, eller rettere porno, er han også besat af, den kære Houellebecq, og han skriver ganske ubesværet om emnet. Faktisk i en sådan grad, at kvinderne i romanen aldrig er andet end liderlige papfigurer, hvis eneste funktion er at blive kneppet gule og blå af Daniel. Udover at være temmelig utroværdigt bliver det også på et tidspunkt jævnt kedsommeligt at læse sig gennem det ene blowjob efter det andet. Det kunne være et bravt forsøg på at chokere eventuelle kvindelige læsere, men noget tyder på, at det nærmere er fordi Houellebecq er en forfatter med begrænset spændvidde.

En anden indikation på dette er, at historien om Daniels korte og hede kærlighedsaffære minder mistænkeligt meget om hovedpersonen Michels i PLATFORM, mens ideen om en ny menneskerace også kan findes i ELEMENTÆRPARTIKLER. Det er ærlig talt lidt tyndt, når man kun er på sin femte roman.

Så det er altså ikke nogen voldsom fornyelse, man skal forvente, hverken i handling eller livsanskuelser. Houellebecq er måske ikke helt i den litterære europæiske superliga, som mange begejstrede anmeldere ellers har proklameret. Det ændrer dog alt sammen ikke på, at MULIGHEDEN AF EN Ø er endnu en solidt underholdende roman fra den perfide franskmand, og at den er helt igennem læseværdig, selvom det ikke er hans bedste. Fans, der leder efter mere af det samme, vil ikke blive skuffede.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Roman,

Læs også