Lesbisk, feminist og så lige muslim – Irshad Manji PROBLEMET MED ISLAM
Islam er totalitær og burde reformeres lige nu. Sådan er budskabet i den 36-årige Irshad Manjis glimrende kampskrift. Hun er forfatter, lesbisk, feminist – og for resten også muslim.
Allerede før bogen udkom, kastede den intetanende postmand de første dødstrusler ind gennem brevsprækken. Efter bogen blev sendt på markedet, måtte Irshad Manji sætte skudsikkert glas i vinduerne. Når den 36-årge forfatter sætter sig ind i sin bil, tjekker hun, om nogen har stoppet noget ind i udstødningen.
For som Salman Rushdie også måtte sande, har det konsekvenser, når man lægger sig ud med islam. Derfor skal man vide, hvad man har mellem hænderne, når man bladrer i Irshad Manjis debatbog PROBLEMET MED ISLAM
Bogen er et rasende opgør med islams vanetænkning, kvindeundertrykkelse, hykleriet og blinde accept af, at Koranens ord er lov. Irshad Manji er selv muslim, og hvis hun ikke havde forfattertitlen på visitkortet, var der skam nok at tage fat på for muslimske fanatikere, for den unge forfatter er både feminist, lesbisk, kvinde og studievært for den homoseksuelle tv-kanal Queer Television hjemme i Toronto.
Irshid Manjis familie er emigreret fra et muslimsk miljø i Uganda til Richmond i Canada. Hun ser, hvordan de vestlige frihedsidealer spejler sig i kontrasten mellem hendes egen indoktrinerende, kvindeundertrykkende og voldelige far, og det bliver afsættet til en søgen efter, hvad islam er, og hvorfor Koranen bruges som skalkeskjul for ugerninger. Hvor står det lige præcis i Koranen, at kvindelige voldtægtsofre må stenes ihjel? At en 17-årig kvinde i Nigeria idømmes 180 piskeslag, fordi hun er blevet gruppevoldtaget af tre mænd – og nu bærer frugten af det?
Islam har behov for reformer, er Irshad Manjis budskab i bogen, hvor der trækkes lange tråde tilbage i islams historie. På en intelligent måde er bogen spækket med Irshad Manjis egne fortolkninger af, hvordan islam er gået fra at være en tolerant og åben religion i 750 – 1250 til nutidens totalitære og lukkede fortolkninger af Koranen. Det er meget historie at gennemgå på så lidt plads, hvilket til tider gør det for overfladisk at nå igennem diskussionen om Koranens fortolkninger. Samtidig er Irshad Manjis ærinde og stil heller ikke at lave en teoretisk redegørelse, men at starte en forfriskende debat.
– Ved at jamre af selvmedlidenhed og være så påfaldende tavse, konspirerer vi som muslimer imod os selv.
Således står der i bogens forord, som ikke er for sarte islamiske ører. Og Irshad Manji er modig, vred og skarp som ind i helvede. Allah på lokum, skriver hun på et tidspunkt i et vredesudbrud over forstoppelsen i muslimernes øregange. Alene det hæver bogen til et smædeskrift, som er værd at læse.
– Vil I ikke godt lige lade mig tale ud,
skriver forfatteren, som tidligere har sagt, at formålet med bogen er, at skubbe hendes medmuslimer i gang med en reform af islam. Man er ikke i tvivl om, at det lykkedes hende at tale ud.
