Lidt for lækker – Richard David Precht HVEM ER JEG – OG HVIS JA, HVOR MANGE? EN FILOSOFISK REJSE
Det er kun alt for sjældent, at filosofibøger sælger i over en million eksemplarer. Desværre kunne Prechts bestseller også have været mere filosofisk.
I indledningen til HVEM ER JEG?… skriver Richard Precht, tysk filosof og journalist, at der mangler en god introduktion til filosofien. Han savner en systematisk fremstilling af de store spørgsmål, der er formuleret i en kreativ, personlig stil og ikke en ’ukulinarisk’ akademisk. Precht forsøger med sin bog derfor at gøre hele 34 klassiske såvel som ultramoderne filosofiske problemer – fra ’Hvad er sandhed?’ til spørgsmålet om kloning – spiselige for den uskolede læser.
Hatten af for ambitionen. Problemet med HVEM ER JEG?… er heller ikke så meget, at den stiller for mange spørgsmål, men at den giver alt for mange og uinteressante svar.
Dette sker især fordi, at det ikke er filosoffer, der er heltene i Prechts univers, men derimod hjerneforskere. Både inden for erkendelsesteori og etik afviser han filosofiske spekulationer som temmelig håbløse, og ’svarene’ findes i stedet i den nyeste neurobiologiske og psykologiske forskning. Han tager derfor ikke det historiske stof videre seriøst, og bogen bliver flere steder direkte idiosynkratisk. Eksempelvis i kapitlet om Rousseau, som Precht helt nonchalant afskriver: Dels gennem en biografisk fremstilling, hvor han latterliggøres (’Han var en sær kværulant’), dels i kraft af en kriminelt ensidig læsning af Rousseaus notorisk paradoksale værk.
Opgaven for en filosofiintroduktion må være at formidle filosofisk tænkning uden at banalisere eller forvanske – og samtidig anspore læseren til at tænke videre. Som filosofi-newbie bliver man imidlertid taget som gidsel af Precht tendentiøse fremstilling, mens den mere erfarne, der blot er uenig i Prechts udlægninger, udvikler sig til en temmelig kontrær læser.
Sammenligner man HVEM ER JEG?… med en anden problemorienteret filosofiintroduktion (modsat en filosofihistorisk), nemlig Svendsen og Sääteläs INDFØRING I FILOSOFI, er Prechts bog tydeligvis også mere personlig end systematisk. Det er skidt for en introduktion. I hvert fald når det går ud over lødigheden og spændvidden i fremstillingen. INDFØRING I FILOSOFI er loyal over for de positioner, der fremstilles, og forekommer mig at være så ’dækkende’, som en introduktion nu engang kan være. Derimod savner man meget i Prechts bog, fx blot et enkelt ord om Aristoteles.
Men Precht har travlt. Man må ikke kede sig eller anstrenge sig for længe ad gangen, og han bruger derfor virkelig meget plads på anekdoter og biografisk stof. Det gælder jo om at gøre stoffet ’kulinarisk’ for læseren:
– Netop Nietzsche havde en uhyre stor virkning på filosofien, selv om det meste af det, han sagde, ikke var helt så nyt og originalt, som det lød. Freud var med fuld ret en mand af stor betydning, en af de største idéskabere overhovedet. At der var flere detaljer ved psykoanalysen, som ikke var rigtige, er en anden sag. Og Georg Wilhem Friedrich Hegels enorme filosofiske og politiske indflydelse står i interessant modsætning til flere meningsløsheder i hans spekulationer.
Værsgo, en grydeklar mening om både ’Nietzsche’, ’Freud’ og ’Hegel’. Meget videre kommer vi skræmmende nok ikke i HVEM ER JEG?…, og hvorfor så overhovedet trække de gamle cirkusheste af stalden?
’En filosofisk rejse’, er undertitlen på bogen, og bagsiden lokker endda med en ’ubesværet rejse’. Jeg bryder mig ikke om Precht som rejsepartner; han minder mig om en amerikansk turist, der besøger alle Europas hovedstæder på to uger uden at se noget. Filosofi handler vel derimod om at dvæle ved den fascinerende tanke, fastholde det nagende problem og om at gøre sig begrebets anstrengelse?
