Life must go on – E.L. Doctorow MARCHEN
Doctorow har skrevet en udmærket og solid roman, der desværre kommer i en temmelig kedelig indpakning på dansk.
Citat
Han fik tårer i øjnene. Den ulyksalige krig havde ikke kun ødelagt deres land, men også alle forestillinger om menneskelig selvrespekt. Hvor ussel og tåbelig en illusion var ikke familien, kulturen og en plads i historien, når det alt sammen kunne tilintetgøres så nemt. Og Gud stod bag det. Det var Gud, der havde gjort det med unionen som redskab.
MARCHEN er den historiske beretning om generalmajor William Tecumseh Shermans march fra Atlanta til Savannah ved afslutningen af Den Amerikanske Borgerkrig. Historien fortælles som en blanding af fakta og fiktion, hvor historiske karakterer blandes med forfatterens kreationer.
Romanen var mere eller mindre som forventet af Doctorows senere forfatterskab. Der er ikke meget tilbage af den konventionsudfordrende RAGTIME-forfatter – når det går vildest for sig i MARCHEN står direkte tale uden indikerende tegnsætning. Tilbage står et lettere tungt, arkaisk, men solidt fremadskridende narrativ, der på mange måder minder om en roman af Balzac eller måske Victor Hugo (hvis man ellers ser bort fra sidstnævntes tendens til at forfalde til letkøbt drama). Teksten (og læsningen) skrider frem, som soldaternes march: tolv til femten miles om dagen – hvor miles i læsningen bliver oversat til sideantal. Og man kan roligt sige, at noget af det sidste, man vil beskylde Doctorow for, er at have skrevet en pageturner.
Det lyder måske ikke umiddelbart indbydende, men læsningen er hele sliddet værd, og man belønnes til sidst med delagtiggørelsen i Doctorows unikke indsigt i det historiske materiale. I MARCHEN får man ikke alene indblik i, hvor grufuldt og altomsiggribende krig er, men man når også frem til den erkendelse, at den ikke varer ved. For selvom det er fristende at dvæle ved gruen, må mennesket rette blikket fremad og bevæge sig videre – ikke som en tom retorik, der passer fint i litteratur, men dårligt ude i virkeligheden – nej, mennesket må videre i sin march af ren nød. Life must go on.
MARCHEN giver et godt indblik i de historiske omstændigheder af en krig, der ofte er romantiseret eller portrætteret fra konføderationens side – tænk for eksempel på Margaret Mitchells BORTE MED BLÆSTEN eller Spielbergs LINCOLN. Krigen fremstilles i al sin gru med Doctorows sædvanlige sans for nuancerne i sit enorme persongalleris forskellige vilkår. Vi har at gøre med større kollektiver, end man er vant til i megen samtidslitteratur. Kollektiver, hvis liv er underkastet de historiske begivenheder og ikke omvendt. Da krigen slutter, ender romanen også, og karaktererne forlades, hvor de er. På den måde er MARCHEN en sjældenhed blandt historiske romaner, der som genre i øjeblikket domineres af blandt andet Ken Folletts romancer, hvor styrkeforholdet er vendt om, og det historiske materiale agerer scenetæppe for figurernes drama.
Men alt dette står desværre i skyggen af den indpakningen, som Doctorows værk har fået på dansk.
Den danske udgave er et på alle måder uskønt bekendtskab. For det første er den sat i en skrifttype, der fælt minder om Times New Roman, som ikke blot er kedelig, men også langsom at læse og bedre egnet til breve fra banken end skønlitteratur. En Bulmer MT eller tilsvarende, havde ikke været for meget at bede om og tilmed en ganske gratis forbedring. Og selvom det nok ikke er gratis med et ordentligt trykkeri, ville det også være rart med et optryk, som ikke hele tiden varierer i bogstavtykkelse.
En anden gratis forbedring ville have været, hvis man havde gjort sig den ulejlighed at løbe teksten igennem for horeunger og slåfejl – hvilket ikke alene altid forbedrer læseoplevelsen, men måske også ville sælge flere bøger. For når man står over for boghandlerens brede udvalg, vælger man så bogen, der har en slåfejl lige midt på bagsiden?
I disse tider, hvor forlag ikke giver den for lidt med smuk grafik – tænk for eksempel på det usædvanligt smukke omslag på Philipp Meyers SØNNER, der udkom på dansk tidligere på året, og som i øvrigt handler om et andet glemt kapitel af den amerikanske historie – og hvor nye læsere i høj grad lokkes til med øjnene, vil en stor gruppe læsere, der interesserer sig for amerikansk historie, hér blive snydt for et forfatterskab med betydeligt mere tyngde end Meyers.
Det er en stor skam, for Doctorow er én af de nulevende amerikanske forfattere, som har størst indsigt i USA’s historiske og kulturelle subtekst. Og selvom jeg til enhver tid vil klappe i mine hænder over, at man stadig oversætter en forfatter, som herhjemme appellerer til en ret smal gruppe læsere, er jeg ærgerlig over at én udmærket roman som MARCHEN skal præsenteres så kedeligt for det danske publikum.
Anmeldelsen er blevet redigeret den 15. september, som følge af kritik fra forlaget
