Lunkent spin i provinsen – Martin Bavngaard SVINESTREGER
Politiske magtkampe er ikke forbeholdt stålsikre spindoktorer på Christiansborg. I provinsen flyder der også blod, når magttaburetterne skal besættes. Det beskriver Martin Bavngaard i sin roman SVINESTREGER, der trods hårde forsøg aldrig bliver rigtig morsom.
Citat
For Lidkøbing Byråd er budgetseminar et lige så sikkert forårstegn som påskeliljer og anemoner, når det foregående års regnskab har afsløret, at man igen har underbudgetteret udgifterne med mange millioner. Men det er nyt, at man holder første seminar allerede i februar, mens selv erantis og vintergækker sover vintersøvn, og at man holder det hjemme i Lidkøbing. Normalt drager rådet udenbys, fordi det jo ikke er nødvendigt at vifte vælgerne om næsen med, at budgettet er kørt i grøften.
Rundsavene bliver flittigt spidset i den lille by Lidkøbing, der står over for kommunalreformens ændringer. Det betyder store forandringer i det politiske liv, og ikke alle kan beholde deres eftertragtede poster i de nye byråd. Alle går i kampberedskab, og det koster blod, sved og gylle i lokalsamfundet, der danner rammen om de groteske svinestreger.
Det er modigt, at Martin Bavngaard lader de politiske magtkampe rykke væk fra Christiansborg og ud i lokalmiljøerne. For en gangs skyld ligger fokus ikke på de beregnende og korrumperede spindoktorer med sorte designbriller, der i skjul styrer dagsordenen i Folketingssalen. I stedet er de politiske spilleregler rykket ud i den bondske og usmarte provins, hvor vælgerne skal fanges med oplæg om grisebesætninger og kloaksanitering.
Romanen er tung på rammende iagttagelser af lokalpolitiske beslutningsprocesser, og formen er en satire over iagttagelserne. Desværre bliver det politiske cirkus aldrig særlig vedkommende, og det skyldes først og fremmest personkarikaturerne, som ikke kalder på identifikation og genkendelse eller fremkalder den troværdighed, som er nødvendig, hvis man skal kunne grine af virkeligheden bag den groteske fremstilling.
Parodien på en typisk DF’er i skikkelse af den lokale politiker ”Fasanen” er nærmest en række opremsninger af fordomme om vælgersegmentet frem for en satirisk fremvisning:
”De kommer videre ud i entreen, hvor en trappe fører op til førstesalen og en anden ned i kælderen. Ned langs trappen hænger fotos af mænd med guitarer. Nogle af dem har også cowboyhatte. ”Johnny Cash, Richard Ragnvald, Jodle Birge”. (…) I et hjørne står et bord med fire krostole, bag ved en plante, som næppe får dagslys, og som – går det op for Jonas – må være af plastic. (…) Den fjerneste ende af rummet domineres af en bardisk med tre høje stole. På væggen et skilt Drik ikke spiritus på tom mave – tag et par øl først.”
Et andet eksempel er byrådets kvindelige repræsentant, som fuldt ud lever op til den ulidelige kliché om kvinden, der skamløst benytter sig af sin seksuelle magt til at fordreje hovedet på en flok testosteronstyrede og viljeløse mænd.
Det er ikke ligefrem subtil humor, som dominerer i SVINESTREGER, og enkelte episoder er direkte anstrengende i forsøget på at fremstille personernes groteske opførsel. Det kan fx være svært at finde et oprigtigt smil frem, når to mænd efter at have drukket svampeholdigt tis render rundt i grisekostumer på Lidkøbings marker og efterfølgende støder ind i en russisk militærtank med fulde bønder og russere, der skyder til måls efter naboens gylletank.
SVINESTREGER rummer potentialet til at spidde politikere og deres svinestreger – men det bliver ikke udfoldet og rigtig morsomt bliver det heller aldrig.
