Lyrikken lever videre – Erik Knudsen ERIK KNUDSEN UDVALGTE DIGTE
Udvælgelsen af et langt livs produktion er superheldig. Erik Knudsens digte er fintslebne og skåret over ét sværd politiske, poetiske og både og, når de er bedst.
Digt
O at være som andre smile som andre smiler til andre tænke som andre tænker om andre se på andre som andre ser på én
O at være som andre ikke outsider, usikker som andre.
Det er ikke til ikke at bemærke, hvor mange af den for nyligt afdøde Erik Knudsens digte, der omhandler netop døden. Den for kendere og venner elskede poet, og tidligere lærer på Krogerup Højskole, er næppe så alment kendt, at alle lyriklæsere nikker genkendende ved navnet. Det på trods af en omfattende skrivevirksomhed siden han debuterede i 1945 med DOBBELTE DAGE. Siden samlingen SAND fra 2001 har han mest gjort opmærksom på sig selv, ved at oversætte Arthurs Rimbauds ILLUMATIONER. Og bedrøveligt nok ved sin død i november 2007, 85 år gammel, kort før de udvalgte digte gik i trykken.
I samarbejde med Anne Marie Mai har han samlet 344 siders digte, hvoraf to samlinger er med i deres helhed (MADMAN OG HANS VERDEN (1967) og SAND (1990)). Det gode ved en sådan digtsamling er, at hvis digteren – som Knudsen – er kompetent, kan læseren følge en udvikling i skrivestil og tematik, samtidig med at noget kendetegnende stadig ubevidst bliver ført igennem for hvert ord. I sit efterskrift skriver Mai:
– Det er først og fremmest lidenskab i hans digte, hvad enten de drejer sig om eksistens, tid, omverden eller samfund. Hans digtning er spørgende, legende, udfordrende, drillende og dyb. Han var optaget af rytme, billede, poetisk struktur, af modsigelsen og paradokset, og han citerede gerne Mallarmé for grundsætningen: digte skabes ikke med tanker, men med ord, selv om han ivrigt studerede både historie, filosofi, politik, kunst og var en glødende samfundskritiker.
Klarere kan det ikke opsummeres. Det skulle da lige være af Knudsen selv i digtet METODE: ”Se, så det går helt ned i fodsålerne / Tænk, så det danser for dine øjne / og find så de ord der forbinder.”
De mere prosaiske rittersportsformede digte fra især 1960’erne er næsten fjollede, havde det ikke været for deres politiske dagsordner. Måske skal man have levet i den tid for helt at forstå den underlige superhelt Madman og hans venner og fjender. Ikke fordi superhelte ikke stadig opretholder illusionen om det godes kamp mod det onde i dag, men fordi de tekstmæssigt skiller sig markant ud fra de andre mere lyrisk fintslebne digte, der dominerer udvalget.
Det, der virkelig gør ERIK KNUDSEN UDVALGTE DIGTE til en læsefryd, er enkeltheden i de øjenhøje og følsomme tekster. Der, hvor de politiske undertoner spiller sammen med de lidende og lidenskabelige lyriske stemninger, løfter mange af digtene sig op over deres egen tid, og står knivskarpe (jeg havde nær skrevet universelle) på siderne. Digtet HJERTESUK fra 1949-samlingen BLOMSTEN OG SVÆRDET kunne være skrevet i går (eller er det nærmere de skyldbærende mænd som Bush, Fogh, Mærsk, der vil findes til hver en tid?):
– Så vær dog stille, blot for en stund, / I talende mænd der bærer verdens skyld / På alt for svage skuldre. Ti og lyt / Til jeres bronze-ord der klager, klager / I sportspaladser, rigsdagssale, operaer. / Stands og betænk: Hvad er det hele værd? / Hvad er jeres pigtrådsfremtid værd? / Hvad nytter den skudsikre vest / Når døden kommer fra hjertet?
