Lyst skal føles i biografen – KOSMORAMA NR. 234
Mens der i Danmark findes en overflod af tidsskrifter om og med litteratur, er der kun få om film. Der findes dog ét, og nu kan KOSMORAMA fejre 50-års jubilæum med et temanummer om ‘Filmen og lysten’.
Tidsskriftet har i den periode forandret form, indhold og udgivelsesfrekvens nogle gange, og udkommer nu to gange årligt i et format, der nærmer sig bogens. Indholdet har budt på filmkritik, anmeldelser, interviews, erindringer, moderne filmteori, genreskildringer, oversigtsnumre mm., men da enhver halvstuderet røver i dag anmelder film et eller andet sted, lægger KOSMORAMA vægten på filmvidenskab og –historie.
Det gøres hver gang under ét tema, og seneste udgave har altså den forjættende titel ‘Filmen og lysten’. Hvis tidsskriftet frembringer lyst, er det til at se nogle af de mange film, der nævnes. De andre former for lyst der findes, nøjes KOSMORAMA med at omtale.
Vi skal helt tilbage til de østafrikanske savanner for ca. 50.000 år siden, hvor mennesket begyndte at udvikle de følelser, der gør os til et ganske specielt dyr. Dette indleder Torben Grodal med at forklare, inden for rammerne af sin efterhånden berømte kognitive filmteori. Han tager udgangspunkt i hvad der sker inden i os, i vore hjerner og vore kroppe, når vi ser film. Det er et opgør med forsimplet freudiansk filmteori, og Grodal giver med vanlig tørhed ‘Den evolutionære forklaring på kærlighed’.
‘Kvinder foretrækker kærlighedshistorier, mens mænd er mere til porno’, skriver Grodal, og disse to genrer behandles i Mette Kramers og Brian Petersens artikler. Petersen skriver om hard core-pornografien indtrængen i den pæne filmverden, mens Kramer ser på hvordan romantiske komedier sluges af kvinder, der er besatte af naturens ubønhørlige krav om reproduktion. Det er både spændende og udfordrende at vægte biologien så højt i en blød, humanistisk videnskab, men sådanne filmanalyser kan også blive for skematiske, og Grodals påstand om kønnene er noget klichépræget. Kvinder ser film med andet end livmoderen, og de fleste mænd foretrækker vel også en Audrey Hepburn-film frem for Kanal København?
KOSMORAMA afsluttes med Rikke Schubarts analyse af exploitation-filmen ILSE – HUNULVEN FRA SS. En film der både er ulækker, morsom og småkedelig, men fascinerende alene ved det faktum, at nogle i en meget billig film har blandet blød porno med nazi-tortur og lægelige eksperimenter. Det er altså mærkeligt, men ifølge Schubart er det hele udtryk for mænds latente og tabubelagte masochisme og kastrationslyst. Det kan der eksperimenteres med inden for fiktionen: ‘Perversionen er led i processen, hvor mænd eksperimenterer med og konstruerer deres maskulinitet. Hvilket ved eftertanke siger langt mere om maskulinitetens ’normalitet’ end om She-wolfs afvigende natur.’ Artiklen er i hvert fald ikke kedelig, og den når ud i de yderpunkter, man må kunne forlange, når overskriften er ‘Filmen og lysten’.
Desuden er der artikler om filmatiseringerne af Herman Bangs novelle MIKAËL, om forføreren i Erich von Stroheims film og om danske 30’er lystspil. Tre afgjort filmhistoriske bidrag, som man måske ikke lige var klar over man savnede. Endelig bydes der på analyser af Jane Campions film og af de kvindelige vampyrers udvikling på og udenfor lærredet. Med de sidstnævnte er der bare at sige: God fordøjelse – med både film, lyst og læsning.
