Mænd på maskinfabrikken – VICTOR B. ANDERSENS MASKINFABRIK #30
Victor B. Andersen er den sjove og frække dreng i klassen. Han griner sit smørrede grin, mens jeg klør mig i håret og bliver overrasket over, hvad han dog kan finde på.
I september udkom VICTOR B. ANDERSENS MASKINFABRIK nummer 30. Det er et nummer fyldt med gode tekster, vilde reklamer og billeder af forfattere og andet godtfolk; der er ord og billeder i én kaotisk strøm.
Det karakteristiske ved VICTOR B. ANDERSENS MASKINFABRIK er, at det sprænger grænserne for, hvad man ellers ser i tidsskrifter. En særlig ting, der er karakteristisk for dette tidsskrift, er de mange billeder. Først og fremmest er der billederne af de forfattere, der bidrager med tekster. Det er sjovt, at der bliver sat ansigt på disse, og det er interessant at se, hvordan de forskellige forfattere vælger at præsentere sig selv.
Jan Thielke ser vi siddende (i Legoland?) med armen om en kvinde lavet af lego. Thomas Boberg sidder på en cafe, og det bliver ikke kun vist med et billede, men med en billedeserie på 16 billeder, der bliver mere og mere utydelige, hvilket muligvis skal afspejle indtagelsen af alkohol, der er Erik Trigger Olesen med rejsetaske på ryggen, og Martin Glaz Serup, der ikke kun sidder som forfatter, men også som far med sit lille barn på skulderne. Alle disse billeder viser personlige sider af forfatterne, og det er en god indgang til deres tekster.
Og det er ikke kun billederne, der er gode, det er teksterne også. Særligt træder Thomas Boberg og Jeppe Brixvold frem med virkelige gode tekster. Thomas Boberg præsenterer tre digte, hvor to af dem beskriver livet i København. De er skrevet med en voyeurs blik, en fortæller, der betragter livet i det ydre København. I slutningen af digtet ophæves voyeur rollen, og fortælleren interagere med en drukkenbolt. Mens de drikker, afsiger de domme over hinanden:
-Det mindede mig om at drukkenboltens dage var talte.
Og da jeg rakte flasken tilbage,
sagde han det samme, men møntet på mig.
Det er således ikke kun sjov og spas, man finder i VICTOR B. ANDERSENS MASKINFABRIK, men også gode og dybe tekster, der rørte denne læser.
Noget man desværre mangler i dette nummer, er kvinder. Mette Moestrup og Janina Katz er de eneste kvindelige forfattere, der bidrager med tekster. Der er 14-15 mænd tilstede, men kun to kvinder. Det er en alt for skæv fordeling, men denne fordeling ses desværre ofte i danske litterære tidsskrifter. Dog synes jeg, at netop VICTOR B. har været god til at byde kvinderne op til dans, hvilket vi forhåbentlig kan se igen i det næste nummer.
VICTOR B. ANDERSENS MASKINFABRIK har alt det, en maskinfabrik skal have: masser af mænd, et mindre kaos og et pin-up billede af en lækker kvinde. Hr. Victor B. præsenterer os for Tove Fergo som smilende babe liggende med matroshue og en kavalergang så lang som en gudstjeneste. Hvad kan man forlange mere af en maskinfabrik?
Jeg glæder mig til næste gang, Victor B. åbner døren til sin vilde maskinfabrik. Det plejer at blive en underholdende fest.
