Magasinernes æra – SENTURA #21


Det nye dobbeltnummer af SENTURA er bedst beskrevet som en håndmikser i en udkogt gryderet. Håndmikseren har sat sig fast på 3, og låget til gryden er blevet væk. Besynderligt nok er det faktisk et meget smukt syn.

Citat

Dialog fra Jakob Aglens sparsommelige tegneserie 21 FRAMES, hvor de to karakterer føler sig beluret af læseren.

1: Who are they?
2: They, who?
1: They who are watching
2: Watching who?
1: Watching us
2: Oh
2: They
2: They are folk
1: Folk?
2: Folk
1: So, what are they doing there?
2: Watching

Glem alt om den digitale revolution. Glem alt om gratisaviser. Vi lever i magasinernes æra. Nicherne er der rift om, mens interessen for det store grå område mellem dem er for stejlt nedadgående. Det er lang tid siden, kioskernes hyldemetre slap op, og nye og atter nye magasintitler er skudt op som paddehatte på en våd græseng. De sidste, jeg er stødt på, er MOBIL (om telefoner), PLASTIQUE (om plastikkirurgi) og GEAR (om elektroniske gadgets og solbrun kvindehud generelt).

Det nye nummer af SENTURA kunne for den sags skyld godt stå ved siden af MOBIL, PLASTIQUE og GEAR. SENTURA har nemlig sat sig for at ligne et hurtigt, rapt og indbydende kioskmagasin og ikke et langsomt, støvet og trist tidsskrift for k å n s t. Når jeg rigtig godt kan lide den her transformation, så skyldes det ikke mindst den krediterede layouter Trine Münster Swendsen. Hun har sørget for en finish, der er lækker at holde, bladre og opdage i – på højde med ethvert kioskmagasin, hvad blikfangsfaktor angår. Og det er altså befriende skønt, at nogen har modet til at pakke finkultur ind på en læser- og omverdensvenlig måde.

Tegneserier, tegninger, fotos, digte, fortællinger og orienterende light-artikler cirkler alle om det fælles og mere eller mindre tydelige tema 21. Når det skal passe, så passer det nemlig, at den kommende James Bond film er nr. 21 i rækken, at det 21. år i et menneskeliv er et kardinalpunkt, at der er 21 solformørkelser på en gennemsnitligt menneskeliv, at der er 21 øjne på en terning…

Claus Ankersen og Jens Blendstrup glimrer på hver deres karakteristiske snakkende facon med bekendelser til tallet 21 (og så irriterer det mig altså grænseløst, at Blendstrup pr. refleks skal introduceres, som en man kan ”grine med”. I modsætning til lektorerne, som ”reflekterer”, eller hvordan? Et grin er da for pokker en ypperlig form for refleksion). Vagn Steen og Sternberg er anderledes kontante men netop ikke mindre kulørte og indsmigrende. Ifølge Sternberg er 21 en kontranumerisk størrelse med revolutionært potentiale:

– 21 Politisk
Et tal imod læseretningen

David Favrholdt lyder i sine fremtidsvisioner som George Bush Jr.’s onde spindoktor, og SENTURA-redaktionen har da også (diskret) jammet Favrholdts neokonservative logik med en billedfrise, der i bedste fald modarbejder teksten. Hertil kommer en billedafdeling, der spænder fra svenske Nygårds Karin Bengtsons tyste freudiansk ladede duo-fotos (som jeg ikke kan blive færdig med at bladre frem og tilbage imellem) til Kristian Andersens larmende vulgære tegninger midt mellem Robert Crump og Martin Handfords FIND HOLGER.

Som SENTURA-læser keder man sig ikke, og så længe den fysiske udførelse er så flot som tilfældet er, æder jeg den lette SAMVIRKE-agtige form uden indvendinger. Kunst skal ikke partout være tungt og klogt, og det er SENTURA #21 et indpiskende og sovset bevis på.

Skrevet af Søren Langager Høgh

Født 1977 Cand.mag, dansk og litteraturvidenskab, Københavns Universtitet Ph.d.-stipendiat med titlen ""Litteraturens ting"", Københavns Universitet.

Skriv til Søren

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *