Magiens mange bagtæpper – Hans Christian Christiansen KØBENHAVNS BIOGRAFER
Alt i alt mangler der lidt krumme. Det er lidt som at spise en Peter Beier flødebolle. Råvarerne i top, udseende lige i øjet, smagen fantastisk, prisen på den grove side, men oplevelsen er til slut også lidt rigelig.
Citat
…kort sagt om hvordan københavnernes dagligdags kultur har ændret sig, så de gamle biografer står tilbage, og som en slags fossiler hvisker om en svunden tid.
Historien om de københavnske biografer er historien om byens og kunstens konstante dynamik og foranderlighed. Nye behov i byen, nye vaner og ny teknik har forandret antallet, udseendet og betydningen af københavnske biografer markant over de sidste hundrede år. Biografernes historie er så nært knyttet til filmens historie og udvikling, at en gennemgang af deres etablering, forandring og forfald hænger tæt sammen. Biografernes historie er også en arkitektonisk historie. Funktion knyttes med bygningsmode og sød musik opstår (en gang i mellem). Her i disse rum har de Københavnske filmelskere mødt deres helte, hinanden og filmens hverdagsfortrængende magi igen og igen.
Bogen gennemgår forandringerne fra de små biografer indrettet i butikkens baglokale, over de første egentlige biografrum til multiplexbiograferne, som vi kender dem de fleste steder i dag. Hvad synes forfatterne bedst om? Selvfølgelig de små skæve initiativer og de biografer, der har været hjemsteder for filmkunsten. Men det er ikke mærkeligt eller underligt. Der er ikke meget krudt i historien om Cinemaxx-komplekset på Fisketorvet, mens skæve historier om biografer som Vester Vov-Vov, Gloria eller Husets Biograf er anderledes slagkraftige.
Bogen er forsynet med en indholdsfortegnelse, der gør det muligt hurtigt at finde svaret på pludseligt opståede spørgsmål om eksisterende eller hedengangne biografer i hovedstaden. Hvis du oplever, at det er et fast tilbagevendende behov til hverdag eller fest, så er der ingen vej udenom. Ellers kan det godt være, at du skal smutte på bibloteket de tre-fire gange om året, når behovet opstår. Alle biograferne får deres plads i bogen og egentligt ganske loyalt og respektfuldt. Fremstillingerne er bedst, når forfatterne fortæller om de hedengangne biografer, der er forsvundet eller er blevet til supermarkeder. For det er der nemlig mange af dem, der er. Min egen Netto på Østerbrogade ved Park er en af dem. De nedlagte biografer har også ofte været hjemsted for undergrundens kunst og den historie fortælles også.
KØBENHAVNS BIOGRAFER er en næsten vellykket udgivelse. Den er flot, informativ og som forlaget skriver ”rigt illustreret i farve og s/h”. Den vil bringe mange glade stunder til de faste købere af bøger fra Informations forlag; folk, der er fyldt 50 og har været glade gæster i de gamle københavnske biografer. De skal også have råd til at give 228,- for at mindes de gyldne stunder i de af byens biografer, der er forsvundet eller forandret til ukendelighed. Men når man nu gerne vil lave en coffeetable-udgivelse til målgruppen, så skal der være lidt mere svung over billederne og formatet. Det er lidt vel dansk at lave netop sådan en udgivelse, der har de rigtige billeder, den gode tekst og som burde kunne finde vej til de Københavnske kaffeborde, men som forsvinder under en sammenfoldet Information.
