Man lader violinen blive hjemme – Dimitri Verhulst HOTEL PROBLEMSKI
En sjældent gang læser man en bog, som kan ændre ens verden bare en lille smule, som kan åbne ens øjne lidt mere. Det er svært at undgå en svien i øjnene ved læsningen af denne roman. Og en svien i forstanden. Tænk at virkeligheden kan være så grum.
Citat
Jeg vidste selvfølgelig, at jeg selv stod på udkig ved hegnet hver dag i timevis med et barnligt håb om, at de ville sætte en flygtning af her med noget, der lignede et musikinstrument, i bagagen. Det behøvede ikke at være andet end en mundharpe, en skinger fløjte eller en streng fra en ødelagt guitar. Jeg trængte så meget, så uendelig meget, til musik. (…) Men når man skal gå til fods over en bjergkam og endnu et minefelt, når man skal mase sin krop og sine pakkenelliker ind mellem i kassevis af tomater, når man skal skjule sig imellem et læs slagtekvæg og dække sig til med et lag griselort, hver gang man nærmer sig en toldovergang, så lader man violinen blive hjemme.
Den belgiske forfatter Dimitri Verhulst (1972) opholdte sig i december 2001 i et modtagelsescenter for asylansøgere for at lave research. Han skulle skrive en artikel om asylansøgere til et tidsskrift og samtidig opstod ideen til denne roman.
Handlingen udspiller sig i en lejr for asylansøgere i Belgien. Vores mand på stedet er fotografen Bipul Masli, som fortæller om hverdagen i dette asylcenter. Han fortæller om Maqsood, der vil giftes med en belgisk kvinde, så han dermed er sikret adgang til det rige land. Desværre bliver folk som Maqsood ikke lukket ind på diskotekerne, og så er det svært at finde den udkårne. Han fortæller om Martina, der leder efter en mand, der vil slå hendes barn ihjel, så snart det er født. Hun er blevet gravid ved en voldtægt, og det barn skal ikke leve. Men da ingen mand i lejren kan få sig selv til at slå et nyfødt barn ihjel, gør hun det selv.
Og han fortæller om den triste hverdag, om kortspil, om måltiderne og om slagsmål, som er dagens højdepunkter. Livet i asylcentret beskrives som et liv i et fængsel: kedsomheden er dagens gæst, og man gør, hvad man kan for at jage denne gæst væk. Der bliver spillet om cigaretter, man øver sig på at cykle, og man hænger ud ved hegnet.
Det er svært at ryste denne bog af sig. HOTEL PROBLEMSKI er en bog udover det sædvanlige, og jeg har haft travlt med at opfordre andre til at læse denne roman.
Min egen udgave af HOTEL PROBLEMSKI er blevet slidt, jeg har lånt den ud til alle, der har vist den mindste smule interesse. Når de har afleveret den tilbage med nye æseløre og lidt mere bukket i ryggen, så har også deres øjne være lidt mere opspærrede.
Man bliver chokeret. Både over denne fantastiske roman og over den grumme virkelighed. Dimitri Verhulst skriver skarpt og godt. Bogen er ikke en lang sentimental sang, det er en komisk og kynisk fortælling. Verhulst bruger ironi og humor til at krydre historierne, og det gør, at HOTEL PROBLEMSKI er en fornøjelse at læse.
Læs denne bog! Køb den og giv den i gave. Glem den i S-toget og i bussen, så andre snupper den og læser den og bliver chokeret og giver den videre. Lad denne roman blive en stafet, giv den videre! Man kan så ønske, at den en dag vil blive fundet og læst af visse politikere. Måske kan den åbne deres øjne.
