Af | 30. september 2004

Manden fra Hope og hans parallelle liv – Bill Clinton MIT LIV

Bill Clinton forsøger at samle hans parallelle liv i typisk amerikansk Big Size Menu af en erindringsbog. Detaljerne hober sig op i det, der til tider er en forsvarstale, men efterlader indtrykket af en idealistisk og global leder, der ikke er set i USA siden…

Clinton nærer stærke følelser for familie og fædreland, som det sig hør og bør for en amerikaner, han er til stadighed yderst taknemmelig i forhold til hans mor og i forhold til Arkansas og Hope, som manden kommer fra.

MIT LIV har to spor, det personlige og det politiske. Dette tosporede anliggende fungerer som en forklaring på Clintons årelange politiske vision om at bygge bro over demokratiske og republikanske skel. Og at samle unionen på tværs af raceforskelle og religiøse konflikter.

Det personlige element, som forlæggeren med garanti har forsøgt at presse mere ud af, kommer stærkest til udtryk i starten af Clintons erindringer. Hans far døde, før han blev født, hans mor havde mange kærlighedsaffærer, giftede sig med hans voldelige stedfar, og i det hele taget er Bill Clinton presset følelsesmæssigt på den familiære front. Denne del af hans liv lærer han at lægge låg på og holde hemmelig, mens han drives frem af et stadigt større politisk engagement og energi.

Den religiøse dimension, som til alle tider har bevæget den amerikanske politiker, forholder Clinton sig ambivalent søgende til. I hans yngre år frasiger han sig en egentlig tro, men med årene forsøger han ivrigt at gøre den til sin. Han interesserer sig for religion i alle afskygninger og er også begavet nok til at se de politiske muligheder i at holde sig tæt op af kristendommens værdisæt. Alligevel afslører bogen Clinton som en tvivler, der ivrigt forsøger at læse og lære sig til tro.

Da Lewinsky sagen er ude i verdenspressen, straffer Clinton sig selv ved tre gange om ugen at mødes med højtstående repræsentanter fra kirken, der skal hjælpe ham med ransagelse, anger og tilgivelse. Han læser i bibelen hver dag i den periode, går til parterapi og sover på sofaen. Han påtager sig skylden og forklarer sine fejl med den i barndommen tillærte evne til at leve parallelle liv. Man kunne godt ønske sig en mere ærlig udlægning af Clintons flirten med troen, da det virker som en kernesten i opbygningen af hans splittede natur.

Heldigvis fylder Lewinsky affæren ikke meget i den tykke bog, men man er ikke i tvivl om, at Clinton føler sig forfulgt af ondsindede modstandere. Det er det eneste sted i hans fortælling, hvor det med at tilgive og bygge bro virker voldsomt påklistret.

Det politiske liv, Clinton lever, er i høj grad internationalt orienteret. Det er yderst interessant at sidde med ved ugelange fredsforhandlinger med Arafat, møder med Jeltsin og private sammenkomster med Tony Blair. Hele bogens vægt er disse lange afsnit værd, for skriften afslører et ægte engagement, der aldrig sover.

Clintons visioner dækker over fredsforhandlinger, terrorbekæmpelse og AIDS forebyggelse i Afrika. Det er sandsynligvis sådan, fordi han klarer sig bedre på den internationale scene end i det mudderkastende politiske miljø internt i USA. Terrortruslen fra al-Quada tager til i styrke, som bogen læses færdig, og Clinton bevilliger store beløb til dens bekæmpelse. Her er det ærgerligt, at han slutter sin fortælling ved sin egen afgang som præsident. Han må have bidt sig i tungen for ikke at kommentere 9/11 og udviklingen siden, og som læser er den merviden, der ikke beskrives et minus.

De manglende kommentarer om hans efterfølger George W. Bush er en stærkt larmende politisk korrekthed, der irriterer. Clinton har angiveligt stadig meget på hjerte, og hvor ville man dog gerne have læst den seddel, Clinton traditionen tro lagde på præsidentbordet til efterfølgeren Bush. Clintons uvilje mod at debattere aktuel politik hænger angiveligt sammen med hans kones politiske karriere, der kræver, at manden træder i baggrunden. Både Clintons mor og Hillary har udgivet deres erindringer, og lanceringen af Bills bog kommer belejligt i optakten til Hillarys præsidentkandidatur.

På den måde er MIT LIV alligevel (og selvfølgelig) politisk tung. De 1044 sider skal som alt andet spin tages med et kilo salt, men det er den mest nuancerede skildring af en præsidentperiode, vi endnu har set.

Bill Clinton afslører en fantastisk hukommelse, og det forekommer utroligt, hvad han påstår, at hans redaktør har skåret halvdelen af manuskriptet væk. Han fortaber sig i beskrivelser af huse, han har boet i, endeløse minutiøse gennemgange af valgkampagne tours og en voldsom mængde namedropping, som kun betyder noget for de personer, der nævnes. Det er faren ved erindringer, (Poul Nyrup gjorde det samme i første del af hans erindringer med taksigelser til Esbjerg og gamle kammerater), men når det er sagt, er MIT LIV i mange afsnit en mere åbenhjertig og interessant livsfortælling end de fleste i genren.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Erindringer,

Læs også