Mao-tiden set fra sengekanten – Yan Lianke FOLKETS TJENER
Veldrejet, satirisk Kina-roman afslører Mao-tidens uhyrligheder gennem en erotisk affære.
Sex er ikke noget, man rigtigt snakker om i Kina. Det samme gælder kinesernes akavede forhold til deres tidligere leder Mao Zedong, hvis portræt stadig stirrer ned fra sin plads på Den Himmelske Fredsplads på trods af de groteske uhyrligheder, manden trak kinesere igennem under kulturrevolutionen for over 30 år siden. Og når man som den prisvindende kinesiske forfatter Yan Linke i bogen FOLKETS TJENER blander rå erotik med smadrede Mao-ikoner, så er det kinesiske propagandaministeriums tærskel vist overtrådt med flere kilometer.
FOLKETS TJENER blev forbudt i etpartistaten Kina umiddelbart efter, bogen blev trykt i det anerkendte kinesiske litteraturmagasin Hua Cheng i 2005, og den har siden kun floreret i det kinesiske undergrundsmiljø og på internettet, det eneste sted hvor den almindelige kineser for alvor kan slippe sine holdninger løs. Forbuddet pirrer læserens nysgerrighed – hvad er så slemt, at kineserne tager skade af at vide det? Måske virkeligheden, skal det vise sig efter færdig læsning af denne fine lille roman.
I FOLKETS TJENER befinder vi os i 1967, da kulturrevolutionens persondyrkelse af Mao var på sit allerhøjeste. Den dybt partiloyale og stræbsomme soldat Wu Dawang er blevet udvalgt som personlig tjener for en højtstående divisionskommandant og dennes kone, Liu Lian. Stillingen er livsvigtig for Wu Dawang, for den er hans eneste vej til forfremmelse og en behageligt tilværelse i byen, langt væk fra de primitive forhold i Kinas barske landområder, hvor han stammer fra. Men det viser sig hurtigt, at den smukke og forførende Liu Lian forlanger noget helt andet fra Wu Dawang end almindelig husarbejde.
Da divisionskommandanten rejser bort, forsøger den seksuelt forsømte husfrue at indlede en hed affære med den i starten modvillige Wu Dawang, som dog til sidst – godt hjulpet på vej af trusler fra Liu Lian – springer ud i affæren. Aftalen er, at hver gang Liu Lian efterlader et træskilt på køkkenbordet med Mao-sloganet ‘Tjen Folket!’ skrevet i klare, røde bogstaver, så skal Wu Dawang straks stille i sovekammeret. Helst nyvasket.
Sloganet, som dukker op flere gange i bogen, bruger Liu Lian som argument til at overtale den autoritetstro Wu Dawang til at tjene hende i sengen. Helt paradoksalt i forhold til kommunismens grundprincipper bliver det hans pligt over for folket at gøre den fine frue i huset tilfreds. Derfra udvikler forholdet sig, deres sex bliver vildere og vildere og kulminerer til sidst i en vanvittig erotisk rus, der finder sin næring i at smadre alt, hvad der symboliserer det omklamrende politiske system – alt fra statuer til de udvalgte skrifter af Mao Zedong ryger ad hekkenfeldt til, imens Liu og Wu skiftevis udfordrer hinanden i, hvem der er den mest kontrarevolutionære. Men snart er der også en virkelighed, som banker på. Her skal ikke røbes mere om historiens udgang – kun at den ikke efterlader læseren tilbage med en simpel løsning.
Det er en sproglig fornøjelse at blive ført rundt af bogens alfaderlige fortællerstemme, der styrer slagets gang ved brug af et til tider sprogblomstrende modus, som ses i svulstige, halvironiske sætninger som denne:
– Revolutionens smelteovne, de store floder strømmede og bølgede, men indenfor – indenfor var alt så fredfyldt som en dal med duftende ferskenblomster, med blide bække og frodige bakkedrag, svøbt i en poetisk dis af begær.
FOLKETS TJENER er en satirisk og samfundskritisk roman, som gennem den hede kærlighedsaffære formår at holde et ironisk spejl op foran det korrupte og absurde politiske system under kulturrevolutionen, hvor mennesker skulle være nikkedukker, mens Mao Zedong var deres eneste gud.
Derfor, en varm anbefaling af bogen og et inderligt håb om, at flere almindelige kinesere snart får lov til at læse med. Det er efterhånden på tide, at de kinesiske myndigheder forstår, at det ikke skader at lade folket kende til virkeligheden.
