Af | 29. december 2014

Med kunsten i krig – Klaus Rothstein SOLDATENS ÅR

Klaus Rothstein imponerer med sin gennemgang af dansk kunst og kultur med afsæt i Afghanistan-krigen. 

Citat

Danske forfattere – og kunstnere i almindelighed – skildrer oftest Afghanistan-krigen med pacifistisk, antimilitaristisk væmmelse, men med stor loyalitet og sympati for den hjemvendte soldats mentale og fysiske traumer og psykosociale stress.

Den 11. januar 2002 besluttede et enigt Folketing at deltage i krigen i Afghanistan, der startede oktober året før. 12 år efter trak de danske soldater sig ud. SOLDATENS ÅR er Klaus Rothsteins forsøg på at give et billede af, hvordan danske kunstnere ser krigen i Afghanistan. Bogens første kapitel skaber et perspektiv med en kort litteraturhistorisk gennemgang af (dansk) krigslitteratur, inden Rothstein kapitel for kapitel dykker ned i den danske litteratur, musik og kunst der beskæftiger sig med Afghanistan-krigen.

Bag SOLDTAENS ÅR ligger et imponerende researcharbejde. Først og fremmest lader det til, at Klaus Rothstein har haft til hensigt at dække al dansk litteratur- og kunstproduktion, der har beskæftiget sig med krigen i Afghanistan siden begyndelsen og frem til nu. Således lægger han ud med gennemgang af Niels Ole Qvists TANGO 4 fra 2008, der efter sigende er den første bog om Afghanistan-krigen, og slutter blandt andet med at nævne en kommende Carsten Jensen-udgivelse om Danmarks og NATO’s rolle i Afghanistan.

Således er det imponerende, hvor langt Rothstein når omkring den danske kulturproduktion på bogens blot 250 sider. Og det endda uden, at han er gået på kompromis med at formidle en stor portion baggrundsviden. Det er nemlig ikke kun bøgerne og kunstværkerne han præsenterer, men også kunstnernes research, og i flere tilfælde relativt detaljerede baggrundshistorier om de soldater, hvis historie har været inspiration for de behandlede værker.

Når Rothstein graver et spadestik dybere, og så detaljeret præsenterer omgivelserne rundt om værkerne, gør det hans præsentation nærværende, og det er næsten som om, man selv havde værkerne foran sig.

Dog savner jeg, at Rothstein argumenterer lidt mere for sin sag. Lige så godt han præsenterer den kunst, han beskæftiger sig med, lige så lidt præsenterer han sit eget udgangspunkt. Godt nok viser bogens undertitel AFGHANISTAN-KRIGEN I DANSK LITTERATUR OG KULTUR, at det skal handle om Afghanistan. Men han tillægger ikke sit valg mange ord, og afgrænsningen viser sig svær for ham selv, da Danmark i otte af krigens år også var i krig i Irak.

Især bliver det broget, når Rothstein på den ene side konkluderer, at kunst produceret under krigen i Afghanistan må handle om den igangværende krig, og på den anden skriver, at krig har tradition for at trække spor i kunsten, længe efter den er overstået. Og da han tilmed inddrager Puk Damsgårds krigsreportage fra Syrien, HVOR SOLEN GRÆDER, virker det som om, at han sideløbende med sit projekt om at behandle Afghanistan-krigen vil præsentere et mere generelt krigsmotiv i samtidens kulturproduktion.

Imidlertid er det ikke et problem for læsningen. For det mest interessante er ved bogen er spørgsmålet om, hvordan krig tager sig ud i samtidskunsten, og det præsenterer Rothstein noget så fint i sin omhyggelige gennemgang,

Nyeste anmeldelser i kategorierne Litteratur,

Læs også