Med Preben Kristensen i Udgård – VALHALLA: DEN SAMLEDE SAGA 2
Andet bind af VALHALLA – DEN SAMLEDE SAGA står i høj grad i tegnefilmens tegn. Bind 4-6, som her er samlet, indeholder mange uforglemmelige øjeblikke, men mangler dog de første albums magi.
Tegnefilmen VALHALLA blev udsendt i 1986 og modtog bl.a. prisen for bedste børne- og ungdomsfilm på Filmfestivalen i Cannes. Filmen er måske den bedste danske animationsfilm nogensinde, og er ikke mindst grunden til at jeg ikke kan læse Lokes dialog i dag, uden at høre Preben Kristensens stemme inde i hovedet.
Filmen satte også en 6-årig pause for udgivelsen af tegneserierne. Bind 3: ODINS VÆDDEMÅL, udkom i 1982, og det næste bind, HISTORIEN OM QUARK udkom først i 1988. Peter Madsen skriver, hvordan de efter filmen ville fortælle filmens historie i tegneserieformatet. Han lægger vægt på, at tegneserieversionen ikke blot skulle være en kopi af filmen, men fungerer ’på tegneseriemediets egne præmisser’.
Det lykkedes desværre ikke helt at komme ud af filmens skygge. Det er ikke mindst fordi, at scener, som fungerede så godt rytmisk og lydmæssigt i filmen – som scenen med Quark der ”spiller” på Thors og Sifs børn Mode og Trud ved at fjerne deres sutter – er en smule tamme i tegneserieudgaven. HISTORIEN OM QUARK står i det hele taget lidt som et mellemvejsalbum, der introducerer den uartige jætte Quark, som Loke får med hjem til Valhalla efter en tur hos Udgårdsloke.
Det leder hen til næste bind, REJSEN TIL UDGÅRDSLOKE, som er andel del af historien fra filmen. Her drager Thor, Loke, Røskva og Tjalfe til Udgårdslokes fæstning i Udgård, for at slippe af med Quark, som har lavet ballade i Valhalla. Historien, som i modsætning til sidste album er fuldt baseret på mytologien, indeholder mange suveræne scener. Der er Udgårdslokes udklædning som kæmpen Trym og de prøver, som Aserne indvilger i for at slippe af med Quark: Lokes ædekonkurrence, Tjalfes løbekonkurrence og Thors tre udfordringer.
Især prøvelserne er fantastisk fortalt – mytologi og tegneserie går her op i en højere enhed. Især Thors prøvelser med at løfte katten, som viser sig at være Midgårdsormen, og hans brydekamp med Elle (=alderdommen) er sublime. Når det er sagt, fungerer de dog stadig bedre i filmen, og det er svært ikke at læse albummene som storyboards. Måske skulle filmen i det hele taget have fået lov at stå alene?
I det sidste album i denne samling, DE GYLDNE ÆBLER, er vi kommet ud af filmens domæne. Loke får her sin helt egen historie, hvor al hans grådighed og luskethed bliver udstillet. Loke får muligheden for at tjene en formue ved at bytte Idun og hendes gyldne æbler med en jætte. Æblerne holder aserne evigt unge, og som konsekvens af, at de nu mangler, ældes de hurtigt. En romantisk myte om den smukke jætte Skade blandes ind i det hele. Det er et udmærket album uden at være spektakulært. Der mangler den magi, der fik det hele til at fungerer i starten.
Selvom Peter Madsen har fået styr på sine virkemidler og har fuld sans for timing og bevægelse, er tegningerne her ikke så lækre som før set. De er en smule flade og uden samme detaljegrad som i højdepunktet i ODINS VÆDDEMÅL. Der er masser af farverige og varierede scener, man kunne dog ønske nogle flere landskaber tegnet af fra virkeligheden.
VALHALLA – DEN SAMLEDE SAGA 2 når ikke op på forgængerens uhørt høje niveau, men det til trods er det stadig en glimrende samling tegneserier. Især for læsere, hvor filmen ikke står så stærkt i erindringen, vil den uden tvivl vække meget stor begejstring.
