Medrivende Bostonkrimi skæmmes af sjusk – Dennis Lehane MOONLIGHT MILE
Dennis Lehanes veldrejede og effektive krimi om Bostons underverden er glimrende læsning, der skriger på at blive lavet til film, men trækkes ned af oversætters mangel på ambitioner.
Citat
”Kan du huske mig”
En kvindestemme
”Hvad” Jeg var knap halvvågen. Jeg så efter på displayet.
Ukendt nummer.
”Du fandt hende dengang. Så nu skal du finde hende igen.”
”Hvem taler jeg med?”
Hendes ord lød slørede i telefonen.
”Det skylder du mig altså.”
”Gå hjem og få sovet den ud.”
”Det skylder du mig!”
Hun afbrød selv.
Dennis Lehanes nyeste krimi er den sjette i rækken i hans serie om detektivparret Patrick Kenzie og Angela Gennaro. Læseren kender dem måske fra GONE BABY GONE, der i 2007 blev filmatiseret af Ben Affleck. I Moonlight Mile er der både handlede børn, psykopatiske, russiske narkohandlere og en skyldbetynget privatdetektiv i midten af livet. Men der er mere på spil her end generisk ramasjang-action. Romanen er sat i et tusmørkeblåt og koldt Boston i en nutid ramt af finanskrise og fremtidsfrygt.
Her bliver Kenzie og Gennaro bedt om at tage sagen om den forsvundne teenager Amanda McCready. Amanda er det selvsamme barn, som detektivparret tolv år tidligere i GONE BABY GONE ikke formåede at redde fra en barndom præget af misbrug og vold. Amandas skæbne har været en kile i forholdet mellem Gennaro og Kenzie i de mellemliggende år og for Patrick Kenzie en grund til mange søvnløse nætter. Teenageren Amanda er forsvundet, men er hun blevet udsat for en forbrydelse? Vores hovedpersoner opdager, at Amanda måske ikke er helt så fortabt i verden, som man kunne tro. Måske har hun endda selv en plan.
Mere om handlingen skal ikke afsløres, for herfra går det over stok og sten gennem Bostons underverden set med Patrick Kenzies øjne, med hans lakoniske kommentarer, jordbundne metaforer og sociale indignation som en fin understrøm gennem bogen. Der er ingen tvivl om, at Dennis Lehane mener, at der er noget råddent i det amerikanske samfund.
På den måde peger han på én gang tilbage på Classic Crime Noir, men også på skandinavisk socialrealisme fra 70’erne – og det er meget langt fra moderne skandinavisk middelklassefemikrimitradition som hos Liza Marklund. Dennis Lehanes styrke er i sproget og plottet. Det er derfor han er en storsælgende forfatter. Han har et usædvanligt skarpt blik for den gode historie – og man bliver gang på gang overrasket over de cliffhangers, der afslutter hvert kapitel.
Hans sprog er direkte og ukunstlet, har en fin følsomhed og sans for dialog, som peger tilbage på forfattere som Raymond Chandler og Charles Bukowski. Dennis Lehanes roman er med andre ord skabt til at blive omsat til film og man kan nærmest ane bylandskaberne og se personerne, mens man læser. Desværre virker det som om, at oversætteren Søren K. Barsøe har skyndet oversættelsen igennem i stedet for at dvæle ved dens personlige tone og det giver en del gumpetunge og usmidige metaforer.
Forlaget Klim, som udgiver romanen i Danmark, har heller ikke været særligt skarpe i korrekturen, for der er adskillige småfejl og disse sjuskefejl skæmmer. Det er en skam, for Moonlight Mile er en yderst medrivende bog i spændingsfeltet mellem roman, thriller og detektivroman. Ikke stor kunst, men solid og konstant spændende. Jeg glæder mig til filmen.
