Megatalentets manifest – Mikkel Thykier OVER FOR EN NY VIRKELIGHED


Med en forlagsbranche i knæ, provinsielle anmeldere og en utilgiveligt konservativ Kunstfond skraber litteraturen lige nu bunden. Nulpunktet er til gengæld det eneste sted at begynde fra, mener det lyriske stortalent Mikkel Thykier.

Citat

Der er ingen anmelder i DK, der ikke har en beskyttende, ligefrem konserverende, og derfor reaktionær, indstilling til litteratur. (..)
Der er endnu ingen anmelder i DK, der har vist, hvilke spørgsmål der skal stilles til litteraturen for at opdage, hvor, hvordan og hvornår den har en ny erfaring at tilbyde, og der er ingen nysgerrighed efter det, fordi nysgerrighed kræver åbenhed for selvkritiske spørgsmål.

Udgangspunktet for Thykiers debatpamflet, der diskuterer og kritiserer det litterære kredsløb anno 2011, er en vaklende forlagsbranche. Thykier bruger sine egne udgivelser på såvel små som store forlag som eksempler, og man må sige, at hvis en digter, der som 20-årig blev udråbt som sin generations nye stemme med debuten SKYGGERNE ER KUN FLYGTIGE (1997), ikke kan få noget udgivet på Gyldendal uden selv at skulle finde 117.000 kr. til projektet, så må situationen alt andet lige være grel.

Læg dertil, at værkernes reception i den litterære offentlighed er indskrænket til nul.
’De bøger, som aviserne synes, det er relevant at anmelde, bliver færre og færre, mens anmeldelserne selv bliver kortere og kortere,’ skriver han. I stedet for en vedkommende litterær debat opremses den ene litterære begivenhed efter den anden, og hvad er så egentlig bogens besøgstid?

Problemet med anmelderne – der notorisk er et problematisk folkefærd, sådan virker det i hvert fald for tiden – er ifølge Thykier:

– At de fattes ambition, personlig entusiasme og et sprog at formidle det i (sic!)
At de har en ’jeg har set alting før’-attitude uden at have noget at have det i, og at de dømmer det uventede ude

’De virker kort sagt provinsielle, selv når de prøver at være internationale,’ som Thykier formulerer det. Anmelderne misser i deres konserverende attitude de æstetiske skred, der sker i litteraturen netop nu, mener han.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke Thykier ved at overse den litterære offentligthed, der findes på world.wide.web, selv tager udgangspunkt i et gammeldags værksyn? For skønt det litterære værks tilgængelighed ganske rigtigt er indskrænket i det store kulturelle projektørlys, så kan man, hvis man vil (hvilket dog kræver, at man har hørt om værket før), finde diverse udgivelser, litterære blogs og webmagasiner på nettet. Af og til kører kredsløbet endda den anden vej, og der citeres i aviserne fra debatter på nettet. Den litterære offentlighed findes også på Facebook, hvor forlag, forfattere og værker danner grupper, profiler og nå ja, begivenheder.

OVER FOR EN NY VIRKELIGHED deler også vandene i sin egen reception. Hvor Jyllands-Postens anmelder placerer ham i den avantgardistiske tænkeboks og beder ham spise en tudekiks, hvis han føler sig misforstået, mener Politikens Mikkel Zangenberg, at der på baggrund af bogen burde rulle hoveder på landets kulturredaktioner, det være sig på tv som på de store dagblade.

Det, der gør OVER FOR EN NY VIRKELIGHED ’avantgardistisk’, er samtidig det saliggørende ved at læse Thykier: Hans kompromisløshed. At læse OVER FOR EN NY VIRKELIGHED minder i læseoplevelse om at læse et kunstnerisk kampskrift à la Bretons manifest for surrealismen. Det er et herligt paradoks og en pointe i sig selv, jævnfør Thykiers kritik af anmelderstandens mangel på sprogligt engagement, at Thykier selv formidler i en akademisk og svært tilgængelig form, som engagementet alligevel klart skinner igennem.

Mikkel Thykiers afsluttende pointe er, at eftersom verden ikke længere er den samme, et litterært værk heller ej, må vi i gang med at tale om, hvad litteraturen så er og skal være. Når de bedste bud er kommet på bordet, vil kritikken følge med og blive ’så desillusioneret, intelligent og kreativ, som litteraturen har været, når den har været allermest spændende,’ skriver han. I dag.

*******************************************************************************************

BLÅ BOG MIKKEL THYKIER
Mikkel Thykier er født i 1977. Han debuterede i 1997 med digtsamlingen SKYGGERNE ER KUN FLYGTIGE på Borgens Forlag. For den modtog han Klaus Rifbjergs debutantpris og senere Strungeprisen. Har siden udgivet bøger, lydværker, notater, essays, analyser med mere. Både på små forlag som Basilisk og Anblik og på Gyldendal – samt ad helt andre kanaler, og gerne anonymt. Han har modtaget flere legater fra Statens Kunstfond.

OM FORLAGET AFTER HAND
Edition After Hand serien er et periodika og udkommer ca. 6 gange om året. Abonnement 250 kr. [inkl. forsendelse]. Løssalg: 60 kr.

FØLG DEBATTEN OM OVER FOR EN NY VIRKELIGHED
Fra Martin Glaz Serups blog Kornkammer.

Skrevet af Jannie Schjødt Kold

Har altid tændt på ord og brugte som barn mere tid i selskab med De Fem end med familien. Rykkede til København og læste Litteraturvidenskab og filosofi, og var i en periode også ugens gæst på Teatervidenskab. Startede sammen med Nanna Goul webmagasinet www.litteraturnu.dk Har gennem tre år arbejdet med kommunikation og ledelse for Dansk Røde Kors i hovedstaden og i to år været skrivende webredaktør hos Egmont Magasiner. Nyder nu at sidde i eget kontor på Vestegnen, hvor hun sammen med journalist Marianne Bindslev driver det journalistiske produktionsselskab Westendstory.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *