Mellem fyrværkeri og bleer – Mac Montandon (red.) DEN DER SOVER SYNDER IKKE – SAMTALER OG INTERVIEW
Et interessant møde med Tom Waits, en rablende dejlig historiefortællende musikant med humørsvingninger og hat.
Citat
Tom Waits er berygtet for at være en af verdens mere besværlige interviewofre. Journalister bliver tit frustrerede over ham, fordi han mumler og ”ikke giver klare svar”. (Da han engang blev spurgt, hvorfor der var gået seks år mellem et par af hans albumudgivelser, svarede Waits uden at fortrække en mine: ”Jeg sad fast i trafikken.”) Han er også berygtet for at fortælle løgnehistorier om sig selv. Ikke fordi han er ondskabsfuld, forstås. Primært for at få tiden til at gå. Han elsker de løgnehistorier, der er blevet bragt om ham gennem årene.
DEN DER SOVER SYNDER IKKE er ikke en traditionel, kronologisk biografi om den amerikanske musiker og skuespiller Tom Waits. Den er, som undertitlen antyder, en samling af forskellige interview og samtaler. Samtalerne er der færrest af, men de er så til gengæld med Elvis Costello og Jim Jarmusch, Waits venner og kollegaer. Det første interview ’Ikke så meget poet som leverandør af improviserede rejsebeskrivelser’ er dateret 29. november 1975, og den sidste tekst er en essayistisk erindring skrevet i september 2008 af Klaus Lynggård, der har oversat bogen.
På bagsiden præsenteres bogen:
– Her er alt fra det allermest mystiske materiale, man kan forestille sig, til relativt lige ud af landevejen-samtaler, hvor Waits åbner for godteposen og lader læseren få et indblik i både sine tanker og arbejdsmetoder.
Men mere mystisk er materialet så heller ikke! Den iøjefaldende svaghed ved samlingen er, at de mange interviews medfører flere gentagelser af fakta. Og undervejs vokser irritationen over at interviewene næsten alle indledes med stedsbeskrivelser, der åbenbart er obligatorisk i musikreportager.
– Vi er på Jerry´s, en snusket lille cafe i Monte Rio, Californien, med rødternede duge og Betty Boop reproduktioner på væggene.
eller
– En restaurant for lastbilschauffører på Highway 101 nær ved Santa Rosa, Californien, nord for San Francisco. En hesteskoformet disk, borde, båse.
Men omvendt er det imponerede, hvor forskellige temaerne, der kommer på bordene, er: musikken selvfølgelig og andre musikere, men også Waits forhold til lyde, lossepladser, børnepasning, skoindkøb og verdens farligste job, for bare at nævne noget tilfældigt.
Der er ingen tvivl om, at Waits er en spiloppisk ballademager af bedste skuffe. Det driver af ham med underholdende udtalelser som ‘Livet er det, der udspiller sig mellem fyrværkeri og bleer’ eller ‘For mig er det at indspille plader det samme som at fotografere spøgelser.’ Og det er livsbekræftende at høre den ældre Waits beskrive samarbejdet med konen Kathleen Brennan, med hvem han har skrevet de fleste af sine sange, siden de to blev gift i 1980.
Alt i alt er DEN DER SOVER SYNDER IKKE et interessant møde med en rablende dejlig historiefortællende musiker med humørsvingninger og hat.
