Mesterlig letvægtslitteratur om sværvægtsboksning – Norman Mailer KAMPEN
Journalist Norman Mailer har fået til opgave at dække den hidtil største og vigtigste boksebegivenhed – mesterskabskampen mellem Muhammed Ali og George Foreman i 1974. Når fokus holdes på de to bokseres møde, er KAMPEN et mesterværk.
Citat
Selv hvis Ali aldrig åbnede munden for at få den offentlige menings gelé til at sitre, ville han stadig indgyde kærlighed og had. For han er himlens prins. Således taler stilheden omkring hans krop, når han er lysende.
Når han er deprimeret, derimod, antager hans blege hud samme farve som kaffe tilsat mælkeagtigt vand, ingen fløde. Det er morgendepressionens syge, grønne farve i kødets pløre. Han ser ikke helt rask ud. Og det er måske også en passende beskrivelse af, hvordan han tog sig ud i træningslejren (…)
Den verdenskendte sværvægtsbokser Muhammad Ali står overfor sit livs kamp. I midten af Afrikas mørke skal han tilkæmpe sig verdensmestertitlen fra den regerende sværvægtsmester George Foreman. Selvom Ali selv mener, han er i topform og en sikker vinder, viser den lange træningslejr, at hans fysik enten har set bedre dage, eller at han ikke tager verdensmesteren seriøst nok. Da han på en perfekt venstrehook slår Foreman ud i 8. runde, overrasker han hele verden.
Der findes ikke en sportsbegivenhed, der har fået så meget opmærksomhed som disse bokseres møde i Zaire. Ali kæmpede for at genvinde mesterskabstitlen, efter i en overgang at have mistet sit bokselicens.
Mailer forvandler Afrikas mørke hjerte, som Joseph Conrad præsenterede det, til en whisky-drikkende medieby. Ved detaljeret at fortælle om sine journalistkollegaers syn på kampen, om Alis forslidte træningsvitalitet, men abnorme selvtillid, og om hvordan det for Foreman var nødvendigt at bibeholde en stille afstand til verden for at holde hovedet koldt, viser Mailer, hvordan boksning handler om så meget mere end den blotte nævekamp. Hvilket vækker minder om de mange Rocky-film, der fastslog at det er vigtigt at have hjertet med sig i bokseringen.
Mailer var selv en passioneret bokser og stor fan af Muhammad Ali, hvilket er en af bogens kvaliteter. Som læser bliver man fanget af Mailers lidenskab og engagement, bl.a da han tager på joggingtur med Ali kl. 3 om morgenen. Under beskrivelsen af selve kampen er det som man selv er tilstede, og man fornemmer, hvordan Ali lader Foremans stød glide gennem kroppen. Ligesom man lader sine arme følge Alis i det afgørende venstre hook og den lige højre, der sendte Foreman i gulvet.
Dog taber Mailer den læser, der ikke er hjemme i bokseverdenen, ved at namedroppe navne på sparringspartnere, læger, kollegaer og i det hele taget, tage det for givet, at enhver læser ved, hvad en “sparringspartners” rolle er. Ligeledes er det beklageligt, når Mailer, i bedste New Journalism-stil, indsætter egne metarefleksioner i en tredjepersonsfortælling. Det er uvedkommende for boksernes møde at høre Mailer beklage sine egne journalistiske fejltrin i mødet med den nykårede mester Ali. Dog viser Mailer her sin store respekt for bokseverden, og i sin tredjepersonsfortælling giver han et enestående indblik i de kulturelle omstændigheder, der gør denne boksekamp så opsigtsvækkende.
Tager man KAMPEN for den sportsbog, den er, giver Mailer et mesterligt indblik i nyere tids største sportsbegivenhed.
