Midt om natten – Haruki Murakami EFTER MIDNAT
Der er nyt og gammelt under solen i Murakamis seneste og vanligt fremragende roman.
Citat
Der står en kaffekop på bordet. Og et askebæger. Ved siden af askebægeret ligger der en marineblå baseballkasket med et stort B på for Boston Red Sox. Den ser ud til at være lidt for stor til hende. Der står en brun læderskuldertaske på stolen ved siden af hende. Den buler ud og må være blevet proppet med alt muligt i sidste øjeblik. Med regelmæssige mellemrum tager hun kaffekoppen og fører den op til munden, men ser på ingen måde ud til at nyde smagen. Hun drikker bare pligtskyldigt af den, fordi den nu engang står foran hende. Indimellem stikker hun en cigaret i munden og tænder den med en plasticlighter. Hun kniber øjnene sammen, puster ukunstlet røgen ud, lægger cigaretten på kanten af askebægeret og trykker fingrene mod tindingerne som for at lindre en hovedpine i anmarch.
Japaneren Haruki Murakami har siden debuten for tyve år siden vundet et verdenspublikum med sin fabelagtige evne til at skabe pirrende plots og mystiske stemninger. Hans succes skyldes, at romanerne på en gang er lettilgængelige og kringlet komplekse. For Murakami forstår at tryllebinde læseren med værker, der samtidig er eminent udfordrende på både det stilistiske og tematiske plan. Følgelig bliver læseoplevelsen ofte todelt: På den ene side suser man gennem bøgerne i ren fryd over fortællingernes underholdende miks af krimi, kærlighedshistorie og eksistentiel udviklingsroman. På den anden side ender man altid med at sidde tilbage med en stor rest uforståelighed. Hvad var det lige, der skete? Og hvad handlede romanen egentlig om?
Således også EFTER MIDNAT, hvor meget er ved det gamle, men hvor også en ny stemme dukker op i forfatterskabet. Som altid er romanen befolket af sære enspændere med hang til jazz, omeletter og litteratur. Der er uhygge, mystik, dunkle forbindelser, erotik, tilfældige møder, tristesse, lurende forelskelser, uforudsete venskaber, skæbne og muligheden for en ny begyndelse. Og selvfølgelig er der masser af katte.
Det nye består i fortællerstemmen. Murakamis romaner fortælles normalt i øjenhøjde af et jeg, hvorimod EFTER MIDNAT starter i fugleperspektiv; fortælleren, et ‘vi’, hænger højt over storbyen og betragter dens mylder af ‘små levende organismer, der er viklet ind i hinanden’. Sådan er det hos Murakami. Nok er mennesker ofte ensomme, men ingen mand er en ø, som John Donne skrev. Heller ikke Mari Asai, som fortælleren synker ned og følger som ‘et fiktivt kamera’. Hun sidder søvnløs på en restaurant, læser, ryger, drikker kaffe, og vi følger hende nu gennem den ene nat, hvor romanen udspiller sig.
Murakamis romaner følger ofte en pudsig symmetrisk logik, så mens Mari ikke kan sove, har hendes overjordisk smukke søster, Eri, sovet i årevis, uden at nogen ved hvorfor. De er gledet fra hinanden, og en større ulykke er under opsejling, idet Eris identitet på uhyggelig vis er ved at blive stjålet eller gå i opløsning. Der er altid dunkle kræfter på spil hos Murakami, underbevidste og mørke paralleluniverser – og subjektet er en usikker størrelse. Det er fristende at se de to søstre som to sider af samme person, og mod slutningen sker en form for forløsning, der kunne pege mod en integrering af deres mange modsatrettede egenskaber.
Murakami har endnu engang skrevet en eksistentiel udviklingsroman på sin helt egen måde i et miks af mørk magisk realisme, vestlig popkultur og japansk folklore. Meget er ved det gamle, men måske peger fortællerstemmen mod en ny retning i forfatterskabet, som helt sikkert bliver interessant at følge. EFTER MIDNAT anbefales varmt, men læs først murstenene TRÆKOPFUGLENS KRØNIKE (1997), KAFKA PÅ STRANDEN (2005) og den lille perle NORWEGIAN WOOD (2000).
