Mikkels bog om at vinde – Mikkel Borg Bjergsø og Pernille Pang MIKKELLERS BOG OM ØL
En god bog om brygning, men en kedelig historie om bryggeriet Mikkeller, hvor der breder sig en mistanke om, at det er kærlighed til succes snarere end til øl, der har drevet værket.
Citat
Så længe jeg kan huske, har jeg haft et konkurrencegen. Hvis jeg kan mærke, at jeg er god til noget, prøver jeg altid at blive bedre. Jeg kan ikke lade være.
MIKKELLERS BOG OM ØL er både historien om succesbryggeriet Mikkeller, et reklameskrift, en håndbog til hjemmebryggeren med forskellige ølopskrifter og ikke mindst en kogebog. To spor viser sig i bogen: et om at vinde, et andet om selve det at brygge øl.
Lad os begynde med historien om bryggeriet, som er delen, der efterlader mest at ønske i bogen. Historien er sådan set spændende nok. Pang og Bjergsø beretter om, hvordan firmaet blev til. Som et samarbejde mellem Bjergsø og vennen Keller. Samarbejdet går imidlertid i vasken for de to, og bryggeriet, som vi kender det i dag, er stort set udelukkende Bjergsøs værk (Keller bliver slet ikke nævnt i bogens akkrediteringsskrivelse). Alt i alt berettes der uden omsvøb og ganske nøgternt, og ros skal der lyde for, at Bjergsø ikke altid fremstår i det bedste lys.
Det er rart, at denne del ikke fremstår som et finpoleret reklameskrift, men alligevel er der et par gennemtrængende problemer. For det første er skrivestilen ulideligt kedelig. Det er ren beretning, og man kunne godt have arbejdet på at give den lidt mere schwung.
For det andet – og dette er et problem bogen igennem – er de tilbagevendende kommentarer til, hvor succesfuld en forretning Mikkeller er blevet, en trættende faktor. Der er sådan set ikke noget galt med at være glad for sin forretnings succes, slet ikke når den er så fortjent som Mikkellers – men alligevel. Alene det faktum, at man kan få udgivet en bog om sin forretning på Gyldendal, burde være nok til at understrege, hvor succesfuldt et foretagende man har skabt.
For det tredje får man, når man sammenholder fejringen af succeshistorien og bogens første par sætninger (se citatet), en fornemmelse af, at det, som Mikkeller handler om for Bjergsø, slet ikke er kærlighed til øl og det gode håndværk, men om at være den bedste til at brygge øl. Kort sagt at vinde.
Man må have respekt for folk, der kæmper for at blive de bedste – og i dette Jantelovsland er det forfriskende, at nogen ærligt fortæller, at det er viljen til sejr, der har drevet dem – men da jeg samlede bogen op, var min forventning, at den skulle handle om øl og ikke Bjergsøs succesfulde forretningsstrategi.
Til gengæld giver det en målestok for resten af bogen. For er dette så også den bedste bog om ølbrygning på dansk? Og svaret må være, at den bestemt kandiderer.
For hvis man nogensinde har beskæftiget sig med hjemmebrygning af øl, ved man, at det kan være en lidt omstændelig affære, hvor usikkerheden hele tiden lurer for, at projektet bogstaveligt talt ender i vasken. De fleste af de guides, man får med, når man køber malt til en bestemt øltype, er for kortfattede. Nok giver de en skrabet vejledning til brygningen, men man vejledes ikke i diverse faldgruber i brygningen eller tricks, man kan benytte sig af.
MIKKELLERS BOG OM ØL er til gengæld en super god håndbog i ølbrygning. Selve brygningsprocessen er beskrevet tilgængeligt og udførligt. Og vejledningen er tillige udstyret med noter til, hvor man bør passe på, og fif til, hvilke knapper man kan skrue på undervejs, så man selv kan eksperimentere. Desuden kommer bogen med en række opskrifter på øl fra Mikkellers katalog med vurderinger af sværhedsgraden. Fra et reklamemæssigt synspunkt er det sidste ret smart, for man får lige lyst til at smutte forbi én af Mikkellers barer og prøvesmage, så man kan beslutte sig for, hvilken øl man skal brygge næste gang.
I det hele taget er der flere elementer i bogen, der skriger reklame. Blandt andet er der løbende igennem bogen de såkaldte ’intermezzo’-afsnit, hvor Mikkellers øl præsenteres. De synes ikke at have nogen anden funktion end ren reklame og er på den måde ret generende – men jeg tvivler på, at mange læser bogen cover til cover, så overordnet er det lige meget.
Bogen ender i et forsvar for øllen som akkompagnement til gourmetmad og med en række opskrifter fra blandt andet NOMA. Jeg kan ikke læse dette som meget andet end et taktisk træk fra Mikkellers side – for jeg tvivler på, at mange læsere kommer til at kaste sig ud i opskriften på Karljohan og trøffelfladbrød.
Efter at have erobret den brede appel, udstikker Bjergsø her en retning mod det fine selskab. Hans agenda er, at vi skal tænke hans produkt som et absolut luksusprodukt. Han har erobret ølverdenen, næste sejr ligger i gastronomien.
