Min forkærlighed for det brogede – Niels Frank TAK FOR I GÅR, 15 KUNSTHISTORIER


I Niels Franks nye bog dækker et tilforladeligt ydre som et busket overskæg over et sæt frådende tænder, der snapper efter dem, forfatteren ikke kan lide. Nårhh…Arrgh!

Citat

(Foran sin endnu våde superfresko DEN SIDSTE NADVER hører Leonardo da Vinci, Jesus hviske. Det vides ikke, om det er Frank, da Vinci eller Jesus (!), der egentlig taler)

– Menneskets sind må omfatte hele universet, mine herrer, ikke blot dele eller hjørner eller sider af det. For vil man udelukkende beskæftige sig med en del af universet, udelader man alt det, helheden er dannet af, og derved udelukker man også delen.

Selvom den nye, godt nok usædvanligt letlæste, bog fra Niels Frank mangler den obligatoriske af-samme-forfatter-liste, så læser jeg den nu ikke isoleret men i forlængelse af sidste års digtsamling ÉN VEJ. I den nye bog er kunst også et redskab til håndtering af tilværelsen – ikke mindst tilværelsens afslutning. ”Kunstopfattelse hører sammen med livsopfattelse”, siger Frank i forordet til TAK FOR I GÅR, og det var lige præcis dét diktum, Frank spandt sin lyrik på i ÉN VEJ.

Men der er en god grund til, at forfatter og forlag har ønsket den nye bog isoleret. Frank har nemlig sat sig for at skrive jovialt og letfordøjeligt om 15 kunstværker i et kosmopolitisk korrektiv til Brian Mikkelsens kunstkanon. Resultatet befinder sig et sted midt imellem SOFIES VERDEN og KFUM-Spejdernes andagtsbog, og læseren må knibe sig selv i armen, idet Franks forvandling til gavmild historiefortæller overværes.

Frank fabulerer løseligt om en vifte af kunstnere fra Hokusai i øst til Frida Kahlo i vest; fra 1500-tallets da Vinci til 1960’ernes Warhol. Ligesom i Per Højholts AURICULA gives de historiske personager stemme, men Franks iscenesættelser har et anderledes forsimplet tilsnit med indbyggede moraler og det hele.

Kunstværkerne flettes ind i en levende dialog mellem helt almindelige mennesker, her iblandt kunstnerne selv. TAK FOR I GÅR vil introducere kunst som et selvfølgeligt samtaleemne, hvori den intuitive kunstoplevelse ifølge Franks lyserøde vision er en favnende mediator, der forbinder ven med fjende, ung med gammel, rig med fattig, fortid med nutid. Naivt eller ej, så giver det simpelthen kredit hos undertegnede, at Frank overhovedet gider at kaste kunsthistoriens perler for alle svinene i rosset.

Når det er sagt, må jeg komme med en indsigelse. I forordet bedyrer Frank, at han har opbygget sin bog uden at tage ”højde for kunstnerens plads i kunsthistorien”. Jamen, når samtlige udvalgte er førstepladsindehavere i kunsthistorien – alle vejet og fundet fuldfedtunge af kunsthistoriens redaktører – så er der vel taget højde for netop det? Når Frank har henlagt al interesse på den velestimerede klassiske kunst (den der ligner), så skyldes det vel ikke tilfældigheder, men snarere at han vil befri den klassiske kunst fra et bestemt kunstteoretisk greb. Hvorfor bringer udvalget ingen abstrakte eller performative eller nutidige værkeksempler? Fordi Frank plæderer for sit humanistiske kunstsyn, der nægter at lade konservative kræfter lukke forståelsen af kanon.

Det er, som om det hele er motiveret. Den figurative kunst, mener Frank, forbinder sig og har altid forbundet sig med den levede tilværelse i et broget billede, og Frank er styret af sin ubændige trang til at angribe monolitiske og livsfornægtende kunstsyn, der hævder noget andet. Sådan et har Frederik Stjernfeldt og Søren Ulrik Thomsen vist nok, og det er folk som dem, Frank snerrer af nedenunder den tynde fernis af morfar-rar anekdotefortælling.

Jeg dømmer urent trav, når Frank på den ene side dækker sig under et pædagogisk ærinde og samtidig animerer en idiosynkrasi. Men hvem ved – måske Frank helt bevidst har udset sig en ny front og er gået på ungdomsværgekampagne for sin forkærlighed for det brogede?

Skrevet af Søren Langager Høgh

Født 1977 Cand.mag, dansk og litteraturvidenskab, Københavns Universtitet Ph.d.-stipendiat med titlen ""Litteraturens ting"", Københavns Universitet.

Skriv til Søren

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *