Min glade ømme mis – Catherine Millet CATHERINE M´ S SEKSUELLE LIV
Den kvindelige franske kunstkritikers sex-biografi er nu oversat til dansk. Men verden ville ikke have været mindre, hvis de ureflekterede seksuelle eskapader ikke var blevet blevet nedfældet.
Da Catherine Millets selvbiografiske bog CATHERINE M´ S SEKSUELLE LIV udkom i Frankrig, var der lagt op til den helt store medieskandale. Catherine Millet (f.1948) er, eller var, en højt respekteret kunstkritiker ved Pompidoucentret i Paris og en mangeårig redaktør af det ansete kunsttidsskrift Art Press. Nu sprang den etablerede kulturautoritet imidlertid ud af skabet og afslørede ikke så få åbenhjertige og seksuelt eksperimenterende skeletter. Nu er succes-skandalen blevet oversat til dansk.
Selvbiografien bevæger sig tidsmæssigt helt fra barndommens naivistiske overvejelser omkring, hvorfor man kun gifter sig med en mand, og om det da ikke kan være muligt at have flere mænd på en gang, til den erfarne kvindes seksualitet. Efter den seksuelle debut som 18-årig skrider den erotiske erfaring lystigt frem og besvarer barndommens undren med en buldrende bekræftigelse:
Det er ikke blot muligt at have flere mænd på samme tid, det er også muligt at have flere indeni og på sig på en gang.
I bogen følger læseren Catherine gennem orgier, gruppesex i Boulogne-skoven og mere avancerede sexsammenkomster i det franske borgerskab, og fortælleren røber hverken forlegenhed eller fortrydelse over sine erotiske eventyr.
Fortællerstemmen er i det hele taget mere empirisk registrerende end stemningsfuld pirrende, og tonens kyniske og ubarberede facon efterlader i hvert fald ikke denne anmelder i nogen opstemt tilstand. Stilen hælder mod en Henry Millersk råhed, men når dog slet ikke dennes stilistiske raffinerede niveau. Man kunne endvidere godt ønske sig en abstraheret overvejelse omkring, hvad der i grunden er så appellerende ved den beskrevne ekstreme seksuelle livsstil i stedet for blotte beskrivelser af ‘Claudes skønne pik’ og ‘den lille ømme mis’.
Hvis man derfor ikke – som denne anmelder – lader sig konstant forarge at den åbenhjertige nymfomani, kan bogen hurtigt blive en kedsommelig affære.
Man kan derfor ikke lade være med at undre sig over, hvad formålet med en sådan udpenslende selvbiografi syntes at være. Forfatteren hævder selv, at den ikke er skrevet ind i nogen post-feministisk eller politisk kontekst, men snarere ud fra et ønske om at nuancere billedet af den kvindelige seksualitet. At den ønsker at fremme ærlighed og åbenhed indenfor seksualiteten og bevæge sig bort fra en hæmmet og skamfuld seksualitetsopfattelse.
Det jo for så vidt er en fin idé, men problemet er, at intentionen langt fra bliver forløst i biografien, pga. den konstant fraværende reflektion og abstraktion. Og så er ideen jo heller ikke ganske ukendt. Så mon ikke verden kunne have været disse bekendelser foruden? Jeg tror det.
