Miss Marple i fåreklæder – Leonie Swann MORDET I GLENKILL – EN FÅREKRIMI


En hyrde findes gennemboret af en spade, og hvad er mere oplagt end at lade hans egen fåreflok indgå i efterforskningen af mordet. Tyske Leonie Swann har skrevet en original krimi, der trods sin underholdende fåreform ender med at være en smule langtrukken.

Citat

De havde bevaret roen, da de samme morgen havde fundet deres hyrde så uvant kold og livløs, og det var de meget stolte af. Naturligvis havde der i den første forskrækkelse lydt et par uovervejede råb, som for eksempel: ‘Hvem kommer nu med hø til os?’ eller: ‘En ulv! En ulv” Men Miss Maple havde hurtigt sørget for, at der ikke udbrød panik. Hun erklærede, at det i alle tilfælde kun var fæhoveder, der kunne finde på at æde hø midt om sommeren her på den grønneste og fedeste græsgang i hele Irland, og at ikke engang de mest raffinerede ulve jog deres ofre en spade gennem livet.

En dag finder en fåreflok deres hyrde George gennemboret af en spade. Og med fåret Miss Maple som bærende drivkraft kaster den lille fåreflok sig tøvende ud i opklaringen af det gådefulde mord. Det viser sig hurtigt, at der er mange i landsbyen, der i bogstaveligste forstand har et horn i siden på hyrden, og pludselig trues fårenes skæbne samtidig af den mystiske hyrde Gabriel, der har særdeles gode kontakter i kødbranchen.

MORDET I GLENKILL – EN FÅREKRIMI er skrevet af den tyske forfatter Leonie Swann, der fik ideen til sin originale krimi under et ophold i Paris, hvor hun pludselig oplevede en stor længsel efter landlig idyl. Og det bliver der i høj grad kompenseret for i hendes debutroman, der næsten emmer af levende naturbeskrivelser fra fårenes liv på Irlands barske grønne klipper.

Vi følger de godmodige flokdyr på regntunge dage i den hyggelige lune stald, under skarp sol, med salte lugte fra havet og i den lokkende tåge, der nemt kan forlede et nysgerrigt får på vildveje i det hårde landskab væk fra sin trygge flok. Der bliver dvælet ved detaljerne i fårekrimien, og opklaringsarbejdet står i anden række i fortællingen, der altså først og fremmest kredser om fårene og deres skæbner, der blandt andet omfatter en tidligere cirkus-vædder, en livsklog flokudbryder og det obligatoriske sorte får i familien.

Det er ikke et ukendt fænomen i litteraturen at lægge vægt på, at mennesket kan lære noget af de instanser, som vi ellers regner os højt hævede over. Og samme ide gør sig gældende i MORDET I GLENKILL, hvor fårenes uspolerede naivitet og umiddelbare glæde for naturen bliver et forbillede for det civiliserede menneskes destruktive tendenser. En pointe, der i romanen understreges af lange og interne dialoger mellem fårene.

Det er hyggeligt, det er underholdende, men det er desværre også med til at trække romanen i langdrag og gøre den en smule træg. Til tider kommer dialogerne endda til at virke påtaget dumme, når fårene over flere sider kører rundt i de samme replikker om de samme emner. Det virker irriterende og forvirrende og er samtidig med til at lede handlingen på vildspor.

MORDET I GLENKILL skal altså ikke læses, hvis man tørster efter komplekse sammensværgelser, saftige krimidetaljer og Da-Vinci-pageturner-action. Derimod er romanen ikke helt uegnet, hvis man er til finurlige pointer, pudsige replikker og landlig idyl. MORDET I GLENKILL er et rebrand af den klassiske kriminalroman med et twist af uld.

Skrevet af Kristine Snedker

Cand.mag. i dansk og tysk. BA i litteraturvidenskab og retorik.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *